27. oktober 2020
Børn fra Taastrupgaard har dekoreret hegnet om byggepladsen i boligområdet. Tegningerne forestiller souvenirs og genstande, som børnene har haft med hjem fra rejser i Danmark og udlandet. Her er der Mariam, der viser sin tegning frem.
gallery icon

Se billedserie

Børn fra Taastrupgaard har dekoreret hegnet om byggepladsen i boligområdet. Tegningerne forestiller souvenirs og genstande, som børnene har haft med hjem fra rejser i Danmark og udlandet. Her er der Mariam, der viser sin tegning frem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnenes minder pynter på byggehegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnenes minder pynter på byggehegn
Taastrup - 18. oktober 2020 kl. 15:13

En drage af porcelæn. En gorilla af gummi. En skildpadde af glas. Disse og mange andre særlige souvenirs kan du se, hvis du spadserer forbi byggehegnet på Taastrupgårdsvej i disse dage. Her har børn nemlig tegnet deres version af forskellige minder.

arrow Læs også: Kulturel byvandring i boligområde med anerkendt kunstner

- Jeg har tegnet en drikkedunk, som jeg fik, dengang jeg var på besøg hos min mormor i Somalia. Det var den allerførste gang, jeg så min mormor - og det første hun gjorde, var at kysse mine hænder. Jeg brugte den drikkedunk hver dag i hele 1. klasse, siger Mariam, der nu går i 2. klasse på Ole Rømer-Skolen.

I september måned var Mariam og omkring 20 andre børn i alderen 7-11 år på et tegneværksted arrangeret af Høje-Taastrup Billedskolen og Det Boligsociale Team i Taastrupgaard, hvor de og øvede sig i at iagttage og tegne små genstande, de har bragt med sig hjem fra rejser i for eksempel Ghana, Italien og Dubai.

Udstillingen er blevet til for at udsmykke det tomme byggehegn ud til vejen.

- Børnenes streetart husker os på det levede liv bag ved byggehegnet i Taastrupgaard i denne tid, mens gården er under forvandling, fortæller Berit Nørgaard, leder af Billedskolen.

Høje-Taastrup Billedskolen og Det Boligsociale Team har planer om løbende udstillinger, hvor børn og unge kan få sat deres aftryk og få fortalt små historier i øjenhøjde med folk, der passerer forbi på vejen.

Som for eksempel Salvador på 7 år, der har tegnet sin souvenir med Frihedsgudinden fra New York:

- Jeg var på ferie i New York, fordi min mors onkler bor der. Der var rigtig meget graffiti i New York, og det kan jeg ret godt lide, så jeg har øvet mig på at tegne lidt graffiti-agtigt her på tegningen, fortæller han.

Hans lillebror Constantin på 6 år har tegnet en souvenir fra Dubai:

- Min tegning er en kamel fra Dubai. Jeg har været i Dubai og besøge min mormor, hun bor dernede. I Dubai er der kameler - men også skorpioner og slanger i bjergene.

Det nye Børne- og Kulturhus skal efter planen stå færdigt bag hegnet i 2022.

arrow Debat: Fritidsklub i Taastrupgaard kan skabe mere tryghed
09. oktober 2020 kl. 06:26 Opdateret: kl. 10:33
arrow Efter nedrivninger: Der investeres massivt i udsat boligområde
05. september 2020 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:38
arrow Kæmpe nedrivning: Yderligere 107 boliger skal jævnes med jorden
04. september 2020 kl. 14:53 Opdateret: kl. 10:07
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk