17. oktober 2019
4. klasses-elever fra Ole Rømer-Skolen har hver mandag en del af deres undervisning i Taastrupgaard Haveforening og fælleshave.
gallery icon

Se billedserie

4. klasses-elever fra Ole Rømer-Skolen har hver mandag en del af deres undervisning i Taastrupgaard Haveforening og fælleshave.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn planlægger eget undervisningsforløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn planlægger eget undervisningsforløb
Taastrup - 24. april 2019 kl. 11:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

28 elever fra 4. klasse på Ole Rømer-Skolens Selsmose-matrikel har lært at klargøre og gøde jord, så og vande afgrøder og at tilberede de forskellige afgrøder i Taastrupgaards Haveforening og havekøkken. De har selv været med til at beslutte, hvad der skal sås, og hvilke aktiviteter de vil lave i det grønne område, og de lærer derfor at bidrage med deres ideer og at tage ansvar for deres opgaver.

- Vi vil gerne have de andre til at lukke øjnene og smage på grøntsagerne og gætte, hvad det er, siger en af eleverne om et kommende Smag-på-haven-arrangement, som børnene har været med til at planlægge.

Taastrupgaard Haveforening har foræret eleverne fra 4. klasse tre plantekasser, to områder til marker og et drivhus til at så det, de selv ønsker.

- Det er sundt for børnene ikke at være bænket, og når vi arbejder i haven, kommer vi omkring rigtig mange fag, flere end man lige umiddelbart tror. Derudover lærer børnene om værdier som ansvarlighed, respekt og aktiv deltagelse - noget man normalt ikke ser på et skoleskema, fortæller Niels Askholm, der underviser 4. klasse på Ole Rømer-Skolen.

Haven er yndlingsfaget
Når børnene er med til at bestemme, hvordan deres undervisning skal være, giver det dem en ansvarsfølelse og en lyst til at bidrage.

- Det første, de spørger om mandag morgen, er, om de skal i haven. Og når jeg møder dem i gården uden for skoletiden, spørger de også, hvornår de skal i haven igen, fortæller Monique Geslin Nielsen, der er en del af den boligsociale helhedsplan og undervisningen i Taastrup Haveforening.

Den praktiske og inddragende undervisning i det fri er med til at give børnene en anderledes skoleoplevelse.

- En af elevernes yndlingsfag er haven. Han er ikke så god til dansk og matematik. Men han er virkelig god til at lære praktisk håndværk, og derfor er han glad for at komme i haven, lyder det fra Monique Geslin Nielsen.

Hjemmelavede agurker
Eleverne fra 4. klasse har igennem workshops været med til at bestemme, hvilke sociale arrangementer der skal afholdes i Taastrupgaards Haveforening og fælleshave i foråret og sommeren. De har blandt andet planlagt to grillfester - en fest for deres forældre, hvor de laver hotdogs med hjemmelavet ketchup og hjemmelavede syltede agurker og en klassefest, hvor de laver pitabrød med kebab og tilbehør fra haven.

Projektet er et samarbejde mellem Ole Rømer-Skolen, Taastrupgaard Haveforening og Den boligsociale helhedsplan i Taastrupgaard. Projektet er støttet af Friluftsrådet, Afdelingsbestyrelsen og Ejendomskontoret i Taastrupgaard.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk