{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
Ved ministerbesøget fik Mai Mercado mulighed for at hilse på Ilknur Kekec, der kunne fortælle om betydningen ved at børn og unge er med i en forening. Hun er selv ungdomsformand i Høje Taastrup Idrætsforening, der rent fysisk er i et udsat boligområde. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Ved ministerbesøget fik Mai Mercado mulighed for at hilse på Ilknur Kekec, der kunne fortælle om betydningen ved at børn og unge er med i en forening. Hun er selv ungdomsformand i Høje Taastrup Idrætsforening, der rent fysisk er i et udsat boligområde. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøg i Taastrupgaard: Minister inspireret af Broen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøg i Taastrupgaard: Minister inspireret af Broen
Taastrup - 09. januar 2018 kl. 07:02
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) var i går mandag inviteret til Taastrupgaard, hvor hun fik mulighed for at høre om det arbejde, foreningen Broen udfører for udsatte børn og unge i blandt andet Høje-Taastrup Kommune.

Her hjælper lokalafdelingen af foreningen Broen, der blev stiftet sidste år, børn og unge, hvis forældre ikke har sociale eller økonomiske ressourcer til deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter i klubber og foreninger i hele kommunen. Broen kan for eksempel hjælpe ved at betale for et barns kontingent, for et par fodboldstøvler, badmintonketsjer eller andet udstyr, der kræves til forskellige sportsgrene, hvis familien ikke selv har råd til det.

Siden arbejdet i Broen i Høje-Taastrup kom rigtigt i gang efter sommerferien, har man hjulpet 61 børn og unge frem mod nytår, et antal der oversteg målet på 50 børn.

Og det arbejde blev ministeren inspireret af. Mai Mercado fik blandt andet ideer til, hvordan man kan få udsatte familier til at deltage mere aktivt i fællesskabet, og at man skal have fokus på at fastholde forældrenes interesse i at deres børn er med i et foreningsliv.

Mai Mercado fortæller, hvorfor det især er vigtigt, at børn og unge i udsatte boligområder som eksempelvis Taastrupgaard kan få den hjælp, som Broen tilbyder.

- Det er hamrende vigtigt for børn at være en del af en forening eller et fællesskab. Det skaber sammenhængskraft og hjælper børnene. I familier med dansk baggrund er det ofte en del af opvæksten, at man er en del af foreningslivet, men for en familie med anden etnisk baggrund end dansk er det ikke en fasttømret del af opvæksten. Derfor er det vigtigt i de områder, og det kan være med til at bryde den negative sociale arv, at man skaber en bro mellem børnene og foreningerne, siger ministeren.

Hos Broen i Høje-Taastrup er man glad for, at Mai Mercado besøgte Høje-Taastrup Kommune, fortæller Helle Hyltoft, der var med til at tage initiativ til Broen i Høje-Taastrup, hvor hun er kasserer og kontaktperson, mens hun til daglig er beboerrådgiver i AKB Taastrupgaard.

- Det er vigtigt med sådan et besøg, for der bliver givet mange penge til idrætslivet, men her kan vi øge bevidstheden om, hvordan vi kan få børn og unge ind i idrætslivet, siger Helle Hyltoft.

Målet er i år at fortsætte den positive udvikling og blive bedre kendt i byen, og så skal der samles flere penge sammen, blandt andet ved at tage fat i de erhvervsdrivende, som kan støtte op, så man kan hjælpe flere.

Selvom bestyrelsen i Broen i Høje-Taastrup ikke officielt har sat et mål for, hvor mange børn man håber at kunne hjælpe i år, så giver Helle Hyltoft et bud.

- Jeg tænker, at 150 børn og unge nok vil være det, vi vil aftale i bestyrelsen, siger hun.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk