27. september 2021
Den svenske baryton Frederik Zetterström er fremragende i titelpartiet og viser fint de to sider af figuren; den kærlige far og den flabede hofnar. Foto: Mikal Schlosser
Den svenske baryton Frederik Zetterström er fremragende i titelpartiet og viser fint de to sider af figuren; den kærlige far og den flabede hofnar. Foto: Mikal Schlosser
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Noget af det bedste, der er set og hørt i Opera Hedeland.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse: Noget af det bedste, der er set og hørt i Opera Hedeland.
Taastrup - 09. august 2021 kl. 19:12
Af Bjarne Larsen og Laura Rohde Aydas

Et år har den måttet vente, Opera Hedelands opsætning af Verdis opera Rigoletto. Årsag: corona. Men den har været værd at vente på. Det blev man i allerhøjeste grad overbevist om ved premieren i fredags. En stærk sangerbesætning, en relativ enkel, men absolut værktro iscenesættelse, og et herligt og fyrigt orkesterspil. Jo, Opera Hedeland er vendt stærkt tilbage efter den tvungne pause.

Stadig relevant historie

Rigoletto er en af Verdis mest elskede og oftest spillede operaer. Den indeholder masser af medrivende temaer og iørefaldende melodier. Og så er den stadig ligeså relevant, som ved premieren i 1851. Rigoletto er hofnar ved et hof i Mantua i Norditalien i renæssancetiden. Hans opgave er at provokere og underholde en hertug og hans slæng, der uden smålige hensyn forgriber sig på kvinder. 'La donna è mobile', synger hertugen. 'Kvinden er føjelig', lød det, da man endnu sang på dansk. Rigoletto deltager ivrigt, men sørger dog for at holde sin elskede datter skjult. Og det går selvfølgelig galt.

Instruktør Tobias Theorell udnytter behændigt den store åbne scene i Hedeland til en let stiliseret, men meget virkningsfuld fremstilling af det betændte miljø ved hoffet.

Scenen udgøres af en stor cirkelrund 'glat' flade, som sangerne så at sige spejler sig i, nogle træer, der kan flyttes og nogle fantasifulde kostumer (skabt af Magdalena Åberg). Det giver optimale muligheder for sangerne, koret og de fire kvindelige dansere. De udtrykker overbevisende det udsvævende liv ved hoffet i Jannik Elkærs scenografi. Man har desværre glemt at nævne de fire danseres navne i programmet. Det er synd, for de gør det godt.

Overbevisende sangerhold

En vellykket opførelse af Rigoletto kræver et overbevisende sangerhold. Det får man bestemt her. Den svenske baryton Fredrik Zetterström er fremragende i titelpartiet. Verdi skildrer Rigoletto som en mand med to helt forskellige sider. Den flabede hofnar og den kærlige far der elsker sin datter. At han desværre lader sig narre ved at tro, at han kan beskytte sin datter ved at spærre hende inde, fremstilles overbevisende af Zetterström. Han synger med nuanceret og meget prægnant brug af sin stemmes muligheder. Den voldsomme slutscene synges og spilles aldeles gribende.

Lige så overbevisende er den tyske sopran Marie Heeschen som datteren Gilda. Hendes smukke lyriske sopran udtrykker troværdigt Gildas udvikling fra naiv ung pige, der tror hun er blevet forelsket i en fattig student, til det voldtægtsoffer, hun i virkeligheden bliver. Hun er rørende som den unge pige, iført hvid kjole og sorte støvler. Ja, hun kunne såmænd være fra Taastrup eller Roskilde. Den berømte arie 'Caro nome' i første akt synger hun dårende smukt. Den danske tenor Peter Lodahl synger og spiller den usympatiske hertug med overbevisende engagement. De berømte arier afleveres med smæld, ja Lodahl er flere steder lige ved at overeksponere stemmen. Kan man forstå, at den naive Gilda falder for ham? Det kan man. Bassen Runi Brattaberg synger lejemorderen med imponerende basstemme, der virkelig har dybde, ligesom mezzosopranen Ingeborg Børch får det optimale ud af den mindre rolle som lejemorderens søster. Det er absolut en styrke ved opsætningen, at også disse to, der oftest fremstilles som skurke, har menneskelige træk. Omgivelserne spiller med

Herrekoret er i åbningsscenen 'spærret inde' i kutter og med masker, mens de kvindelige dansere udfolder sig i lette gevandter, der ikke skjuler ret meget. En måde at fremstille (og måske tage afstand fra) stereotype kønsroller? Koret indgår aktivt i scenografien, og det fungerer glimrende. Ved premieren var der flere gange små uregelmæssigheder mellem kor og orkester. Det kneb lidt med at følges ad. Det kan der nok rettes op på.

Det er altid en særlig oplevelse at sidde udendørs i Hedeland og mærke, hvordan omgivelserne 'spiller' med. Der er fuglekvidder og andre naturlyde. Ved premieren dukkede en redningshelikopter op i luften over scenen lige i det øjeblik, tragedien blev fuldbyrdet. Der kom ingen hjælp fra oven.

Drive og præcision

Festspilorkestret bidrog i høj grad til at gøre denne opsætning til en oplevelse. Dirigenten Henrik Schaefer førte med sikker hånd orkestret gennem Verdis partitur med meget fin sans for den nødvendige 'drive' og rytmiske præcision, der er så vigtig, når Verdis iørefaldende musik skal realiseres.

Der er altså mange gode grunde til at tage til Hedeland og få en stor oplevelse enten fredag eller lørdag. Denne Rigoletto er en af de bedste opførelser, der har været spillet i den tidligere grusgrav. Premierepublikummet var begejstret. Husk endelig coronapas!

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?