23. februar 2019
Agendarådet arbejder på at beskytte Hakkemosen yderligere. Foto: Stina Felby Egerup
Agendarådet arbejder på at beskytte Hakkemosen yderligere. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Agendarådet: Vi skal både benytte og beskytte Hakkemosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Agendarådet: Vi skal både benytte og beskytte Hakkemosen
Taastrup - 12. februar 2019 kl. 15:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Agendarådet i Høje-Taastrup Kommune, der primært består af en række miljø og naturgrupper fra kommunen - holdt for nylig sit første møde efter beskeden om at Hakkemosen alligevel ikke skal sælges, da det store vandlandsprojekt Nordic Water Universe faldt til jorden.

Det var der hele vejen rundt stor tilfredshed med, fortæller formanden Knud Anker Iversen.

- Rådet benyttede lejligheden til at drøfte, hvilke visioner vi har for området, som sikrer adgang til området hele døgnet - uden indhegning af Hakkemosen. Der skal være mulighed for, at man kan ligge i shelter og nyde naturens lyde i nattens mulm og mørke. Der skal være mulighed for at institutions- og skolebørn igen kan benytte området som led i undervisningen og friluftsaktiviteter. Også andre som kunstner Thomas Dambo, der står bag trolden »Teddy Venlig«, skal have mulighed for at gøre området mere spændende, siger formanden.

Ifølge Knud Anker Iversen kan rådets medlemmer konstatere, at stadig flere benytter stedet, og rådet ønsker, at langt flere finder og besøger den smukke mose. For eksempel ved at arrangere løberuter omkring mosen eller henlægge egentlige arrangementer til stedet som eksempelvis sankthansaften og Naturens Dag. Rådet ytrede ønske om at forbedre adgangsforholdene, hvorved det bliver nemmere og mere direkte at finde ned til denne »hemmelige« rekreative oase i Høje-Taastrup Kommune for eksempel med bedre adgangsforhold via Gregersensvej.

- Der var enighed om, at vi her har at gøre med et enestående natur- og friluftsområde, som vi skal passe rigtig godt på. Vi skal finde den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse, slutter formanden, der også er lokal formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk