16. oktober 2021
Ambitionen er fortsat, at alle borgere skal sortere sit affald inden årets udgang, men det kan blive svært at nå. Foto: Bjørn Armbjørn
Ambitionen er fortsat, at alle borgere skal sortere sit affald inden årets udgang, men det kan blive svært at nå. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affaldssortering trækker i langdrag: - Jeg ville gerne have haft en kønnere løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affaldssortering trækker i langdrag: - Jeg ville gerne have haft en kønnere løsning
Taastrup - 14. maj 2021 kl. 12:12
Af Stina Felby Egerup

Inden årets udgang skulle alle borgere i Høje-Taastrup Kommune gerne have været godt i gang med at sortere deres husaffald i 10 forskellige fraktioner, men sådan er det ikke sikkert, det kommer til at gå.

arrow Læs også: Flertal vil undersøge ny affaldsløsning i 11. time

Allerede nu er kommunen i gang med at indføre den nye affaldsindsamling i større bebyggelser, og man er nu i mål med cirka 40 procent af boligerne.

Ambitionen er, at alle samlede bebyggelser er overgået til den nye ordning inden årsskiftet - men det er nok svært at indfri, erkender kommunen.

- Rent praktisk skal der stilles flere forskellige containere op i affaldsgårdene. Containerne skal have en fornuftig størrelse i forhold til tømmefrekvens og antallet af boliger, og der skal findes plads til dem. Og dialogen med foreningerne er vanskeliggjort af, at man ikke har kunnet mødes fysisk på grund af corona, ligesom foreningerne er besværet af ikke at kunne holde almindelige generalforsamlinger, oplyser kommunikationsafdelingen i Høje-Taastrup Kommune.

Lang leveringstid

Ifølge planen skal også alle haveboliger overgå til den nye affaldsordning med blandt andet indsamling af madaffald ved årsskiftet.

Oprindeligt var det planen, at ordningen skulle være trådt i kraft i år, men kørselsudbuddet måtte gå om på grund af uklarhed om kravene. Dertil kommer, leveringstiden på de skraldebiler, der skal tømme 2-kammerbeholderne er lang, og derfor er den nye affaldsordning først gået i gang i etageboligerne i år, mens haveboligerne starter ny affaldsordning 1. januar 2022.

Der har længe været delte meninger om den nye affaldsordning, men der er ingen vej udenom, for det er et lovkrav, at kommunerne skal indføre den.

- Jeg møder både borgere, som efterspørger langt mere affaldssortering, og så er der borgere, der elsker at hade den nye ordning, fortæller borgmester Michael Ziegler (K).

- Jeg ville som mange andre have ønsket, at vi kunne have fundet en kønnere løsning, men det er det muliges kunst, tilføjer han om ordningen, hvor borgerne i haveboliger skal have tre store, grønne 240 liters affaldscontainere stående på deres grund.

Fra otte til 10

Senest har byrådet godkendt en revidering af affaldsregulativet, idet en ny affaldsbekendtgørelse pålægger kommunen at etablere indsamlingsordninger for 10 forskellige affaldsfraktioner, idet tekstiler og madkartonner skulle tilføjes til de eksisterende otte, som der allerede var lavet et affaldsregulativ for.

Det betyder, at der i den nye affaldsordning skal sorteres i følgende fraktioner: Restaffald, Madaffald, Glas, Metal, Papir, Pap, Plast, madkartonner, tekstiler og farligt affald (i de fleste boliger)

Byrådet har dog godkendt, at madkartonerne skal blandes med plastaffaldet hos den enkelte borger, idet de to affaldsfraktioner kan skilles på modtageranlægget.

Tekstilaffaldet indsamles i klare plastsække via storskraldsindsamlingen eller via egentlige tøjcontainere i de samlede bebyggelser.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?