Tidligere skole- og kulturdirektør i Høje-Taastrup Kommune Svend Petersen kunne den 31. marts fejre sit 50 års jubilæum som medlem af Lions Club Taastrup.
Det blev fejret på Sengeløse Plejecenter, hvor Svend Petersen bor, og der var deltagelse af blandt andet District Governor Ole Rubach, som overrakte Lions Internationale 50 års-nål samt hans personlige nål.
I de 50 år har Lions Club Taastrup kunnet donerer cirka 4,5 millioner kroner til internationale, nationale og lokale velgørende formål.
Lions samler penge ind til foreningens aktiviteter, i Taastrup ved blandt andet kræmmermarked, loppemarked og arrangementer på hovedgaden i Taastrup.
Alle de indsamlede midler går ubeskåret til gode formål. De administrative udgifter betaler Lions' medlemmer, ved deres kontingent.
Lions Club Taastrup ønsker Svend stor tillykke med jubilæet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk