24. oktober 2020
I onsdags gik et par friske brolæggere i gang på pladsen ved nordhavnen i Vordingborg, men der kommer ingen træer og buske. Det står klart efter en næsten tre år lang klagesag nu er blevet afsluttet. Foto: Michael Thønnings
I onsdags gik et par friske brolæggere i gang på pladsen ved nordhavnen i Vordingborg, men der kommer ingen træer og buske. Det står klart efter en næsten tre år lang klagesag nu er blevet afsluttet. Foto: Michael Thønnings
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har ventet flere år: Naturfredningsforening får ret i klage over kommunal fremfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har ventet flere år: Naturfredningsforening får ret i klage over kommunal fremfærd
Sydsjællands-tidende - 22. september 2020 kl. 20:00
Af Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk

Der må ikke plantes hæk eller høje træer foran Vordingborg Nordhavn, men man må godt lave flisebelægning. Det har klagenævn netop afgjort efter næsten tre års ventetid. Det er godt to-et-halvt år side Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede - og dermed bremsede de kommunale motorsave, som allerede havde fældet flere gamle træer, ligesom man var begyndt at grave og brolægge den lille plads mellem borgruinen og Vordingborg Nordhavn lige ved "Tyttes Pølser".

Men nu er afgørelsen på klagen så kommet, hvor DN umiddelbart får medhold.

- ...nyplantningen af træer med en placering cirka 12 meter fra fortidsmindet (...) vil forstyrre oplevelsen og forståelsen af det fredede fortidsminde som landskabselement, og vil medføre en forringelse af indsynet til fortidsmindet...", skriver Miljø- og Fødevareklagenævnet, der dermed ophæver den dispensation Vordingborg Kommune gav sig selv i forhold til at fælde, bygge og plante på den lille plads.

Til gengæld får kommunen lov at lægge røde tegl, og det arbejde gik i gang i sidste uge og forventes færdigt inden månedens udgang.

Tilbage til begyndelsen...

I 2017 blev det nemlig besluttet at bruge en del af millionerne fra det kommunale byudviklingsprojekt "De Røde Løbere", på at lave en ny plads mellem borgen og havnen. Det blev planlagt, at den skulle belægges med de karakteristiske røde tegl og der skulle være en halvanden meter høj rød mur, som man kunne bruge som en slags bænk. Derudover skulle plantes blodbøg, i stedet for de træer, der var.

Kommunen gik herefter i gang med at fælde de cirka 30 år gamle træer, der stod på den lille plads, ligesom de gravede ud og lagde grus.

Og så kom de ikke længere. DN undrede sig over fældningen og fremfærden. Området er nemlig både omfattet af kystbeskyttelsen og fredningslinien for borgen, der betyder, at man stort set ikke må ændre på noget.

Kommunen havde dog givet sig selv dispensation til at lave deres projekt, hvorfor de var gået i gang, men det blev stoppet på grund af klagen.

At det så trak ud, kunne ingen vide. Siden januar 2018 har det hele ligget stille. Nogle folk har endog brugt pladsen til at parkere deres biler. Men for nogen tid siden dukkede der nogle træbjælker op, hvor der står "De Røde Løbere". Og i onsdags gik Byagers brolægning i gang med at fjerne grus, rette af og gøre klar til at lægge røde tegl.

- Der er ikke blevet givet dispensation til træer og hække, men der er givet dispensation til vi kan lave belægningen, fortæller Tobias Krogh Henriksen, der er den nye projektleder for Vordingborg Kommune, der har sat gang i projektektet igen.

Kan få indflydelse...

Hos DN er man tilfreds med afgørelsen - og at der endelig er kommet en afgørelse. De havde netop i deres klage lagt vægt på de indbliksgener byggeri og ny beplantning ville give i forhold til borgen, som er et fredet fortidsminde, og det var man altså enig i fra klagenævnets side.

- Der har jo været nogen i kommunen, der ikke har haft tænkt sig om, inden de gik i gang med motorsavene og gav sig selv dispensation, siger Flemming Kruse, der er næstformand i DN Vordingborg.

- Det betyder jo, at der ikke kommer nye træer og så meget desto ærgerligere, at man har fjernet de gamle træer, siger han.

- Men det fortæller også, at når Miljø- og Fødevareklagenævnet laver den her afgørelse, så siger det at dispensationen var forkert. Det var forkert, af kommunen gav sig selv dispensation, og der må vi håbe at man efterfølgende tænker sig bedre om. Der påhviler kommunen et særligt stor ansvar for, at undersøge om tingene kan lade sig gøre, påpeger Flemming Kruse.

Han henviser i øvrigt til, at kommunens planer om at bygge legeplads længere nede på havnen, måske også er noget, de bør overveje.

- Når sådan en afgørelse er truffet, så er det også noget, der kan få indflydelse på resten af området - ikke mindst hvis man vil lave en stor legeplads på havnen, siger han og håber at kommunen fremover vil være ekstra opmærksomme, inden man går i gang.

Selve projektet blev officielt og økonomisk taget ud af "De Røde Løbere" på grund af den lange klagesagsbehandlingstid, men bliver nu til en rød plads belagt med tegl. Der bliver dog ikke plantet yderligere ved pladsen - heller ikke en genplantning af de fældede træer - og tankerne om de røde mure, er tilsyneladende også "pillet ud" af projektet.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk