4. december 2020
Ove Rasmussen på en Fordson, der var den første traktor, han lærte at køre, som bare fem-årig. Da han kommer op i sædet finder han sig hurtigt til rette. 

- Det hele er, hvor det skal være, konstaterer han.
gallery icon

Se billedserie

Ove Rasmussen på en Fordson, der var den første traktor, han lærte at køre, som bare fem-årig. Da han kommer op i sædet finder han sig hurtigt til rette. - Det hele er, hvor det skal være, konstaterer han.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæden ved lyden af en motor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæden ved lyden af en motor
Sydsjællands-tidende - 20. oktober 2020 kl. 16:30
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Eskilstrup Skolernes efterårsferie var sidste chance i år for at besøge traktormuseet i Eskilstrup. Den chance greb mange, og det har mange i det hele taget gjort i år. Sidste år havde museet 3.600 besøgende og man havde i år et håb om at nå op på de 4.000 - det var inden coronaen ramte og udskød museumsåbningen med en hel måned. Alligevel slår Traktormuseet sidste års besøgstal.

- Vi når nok 4.200, fortæller museets formand Hans Vilhelm Bjerre, der heller ikke har været ked af at de udenlandske besøgende i år har været få.

- Danskerne lægger flere penge i kiosken end tyskere og nordmænd, forklarer han og kan dermed glæde sig over, at coronaen ikke har haft en negativ effekt på Traktormuseets økonomi.

Hver dag i åbningstiden bliver en række traktormotorer startet i museets kælder. Her kan besøgende høre forskellen på en encylindret og en firecylinret motor og få et par ord med på vejen om motorernes historie.

Det er museets passionerede medarbejdere, der starter motorerne og de nyder tydeligvis lyden og lugten fra motorerne. Men også blandt de besøgende giver de tændte motorer brede smil på læben. Nogle enkelte mindre børn holder sig for ørerne.

Blandt de besøgende i torsdags, hvor Sydsjællands Tidende kigger forbi, er tre-årige Vanessa Jørgensen fra Nordsjælland. Hun er vild med traktorer, så da moster skulle passe hende i efterårsferien skulle de naturligvis på Traktormuseet i Eskilstrup - ligesom de tidligere har besøgt andre traktormuseer rundt om i landet.

Med hjælp fra moster og sine fætre løser Vanessa det opgaveark, hun fik udleveret i indgangen, og det kræver en masse tællearbejde. Her er det godt at have de store drenge med, så der ikke går kludder i tallene.

På førstesalen kan børnene tage traktorkørekort, og her er Vanessa Jørgensen i sit es. Hun tramper i pedalerne og drøner rundt i svingene på den bane, der er lavet til børnene mellem de store udstillede traktorer.

Billede

Der blev fulgt godt med, da de forskellige
motorer blev startet efter tur. Foto: Mille Holst


Første traktortur alene

Ove Rasmussen er også taget en tur på Traktormuseum sammen med vennerne Lotte Rautalammi og Finn Andersen. De to mænd er pensionerede og ved en hel del om traktorer. Dagens museumsbesøg er heller ikke deres første, men Lotte er her for første gang.

- Jeg kørte traktor før jeg kom i skole, fortæller Ove Rasmussen, der som fem-årig lærte at køre traktor alene. En Fordson.

- Der var en lille tank i tanken til fem til otte liter benzin. Når motoren var startet og var blevet varm, så kørte den videre på petrolium, fortæller han.

Ove kørte traktoren, der trak selvbinderen efter sig, men han kørte kun på strækkene, der gik lige ud.

- De voksne vendte for mig, erindrer han.

Også Finn Andersen lærte at køre traktor mens han blot var et barn, og han kan huske, at han slet ikke kunne nå koblingen.

- Jeg var for lille til at nå koblingen, så jeg måtte stå op, mindes han.

I dag ville man ikke drømme om at sætte børn til at køre traktor på markerne, men det var helt almindeligt tidligere, at børn hjalp til eller arbejdede for at skaffe penge til sig selv.

- Jeg var ikke uden ni år, da jeg var ude og luge roer, fortæller Lotte Rautalammi, der var ud af en søskendeflok på seks, hvorfor der ikke var nogen penge til overs som børnene kunne solde for. Dem måtte de selv skaffe.

Billede

Danmarks eneste Darmstadtmotor i funktion.
Foto: Mille Holst


Klargøring

I alt er udstillet omkring 100 traktorer i Traktormuseet plus en lang række motorer, et par cykler og generatorer. I det tilstødende værksted er en gruppe fra Traktormuseets støtteforening i fuld gang med at istandsætte nogle nyerhvervede gamle traktorer, og i et hjørne står Danmarks eneste Darmstadtmotor og kører i os og larm til stor fornøjelse for de mænd, der her er forsamlede. I et andet hjørne står en gammel brolæggerjomfru og venter på at det bliver dens tur til at blive renoveret, så den også kan komme på udstilling.

De store traktorer på førstesalen er blevet hejset op af en kran og ind gennem en stor luge i væggen.

- Skal de helt op på anden sal, hejses de op gennem lemme i gulvet med en anden kran, fortæller Hans Vilhelm Bjerre.

Udover de 100 udstillede traktorer har museet godt 80 stående på et lager et par huse derfra og gennem hele året arbejder en gruppe i støtteforeningen på at sætte nye traktorer i stand, så de kan blive udstillet på et senere tidspunkt.

Hvert år har sit tema for udstillingen; bare ikke i år, hvor coronaen satte meget på pause. Henover vinteren laves en ny udstilling klar og traktorer hejses op og ned af etagerne, så den nye udstilling kan blive klar til sæsonstart i 2021.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk