26. oktober 2020
?Galgeskiltet? ved Kaffebønnen er helt i overensstemmelse med lokalplanen. Foto: Michael Thønnings
?Galgeskiltet? ved Kaffebønnen er helt i overensstemmelse med lokalplanen. Foto: Michael Thønnings
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ny lokalplan for Algade er nødvendig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny lokalplan for Algade er nødvendig
Sydsjællands-tidende - 26. september 2020 kl. 15:03
Af Michael Thønnings MICHAEL.THOENINGS@SN.DK

Den centrale del af Vordingborg by er styret af et kludetæppe af en plan, der i sit udgangspunkt er over 30 år gammel og forbyder banker og beværtninger.

BEVAR MIG VEL "Lokalplan nr. C-1.6" for Algade er fra 1986. Østfor gælder også "C.1.1" fra 1978, og hvis man kigger på området ved Baisstræde gælder desuden "C-1.7" fra 1992, der blev lavet i forbindelse med det gamle bibliotek. Men der er dog rettelser for en del af området, hvor planen delvist ophæves i 2006 med vedtagelsen af "C-16.1" omhandlende et "centerområde"...

Forvirret? Ovenstående er blot en lille del af det kludetæppe, der udgør lokalplanerne - og dermed regler og muligheder - der gælder for området omkring Algade i Vordingborg by.

Gennem længere tid har man fra kommunal side kigget på de gamle planer, når der har skullet laves ændringer, selvom mange af tingene ikke længere er helt tidsvarende.

- Vi ville rigtig gerne lave en ny lokalplan for Algade. Det hænger ikke ordentligt sammen, fortæller Charlotte Tølbøl Henckel, arkitekt i Vordingborg kommune. Hun er samtidig sekretær for facaderådet, der aktivt bruger lokalplanerne, hvor de mange sager om folk, der ønsker at ændre bygninger, kræver at man holder tungen lige i munden.

-Vi kunne godt ønske noget, der var lige til at gå til, siger hun og påpeger at det også vil være en fordel for butikker og handelsliv, hvis man har en ny og samlet plan.

Ingen banker

Og de gamle lokalplaner er interessant læsning, hvis man dykker ned i den hovedplanen "C-1.6", der stadig er gældende for hele området og har været det siden 1986.

Grunde til den blev lavet var nemlig en frygt for at flere banker ville etablere sig i selve Algade, der jo skulle forbeholdes "rigtige butikker".

Således havde Jyske Bank dengang fortalt, at de ønskede at etablere deres - stadig eksisterende - filial på Algade 57, og det fim kommunalpolitikerne til at nedlægge direkte forbud mod noget sådant skulle ske fremover.

Således hedder det i redegørelsen at de vil: "(...) udarbejde en lokalplan for butiksområdet ved Algade med forbud mod etablering af yderligere pengeinstitutter og eventuelle andre, ikke butiksprægede virksomheder".

Meningen var, at det skulle gælde et år, hvor man så tog en tænkepause og lavede en egentlig lokalplan, men det blev aldrig rigtig til noget, så lokalplanen fra dengang gælder stadig.

Frygten var den stigning man havde set i butikslukninger og nye der rykkede ind med noget der "ikke er detailhandel". Forbuddet gjaldt derfor også ejendomsmæglere, klinikker og lignende. Dog blødes der op, hvis butikkerne ikke er så store. Det indebærer, at hvis din butiksfacade er "mindre end ti meter" - og der "ikke er en tilsvarende virksomhed indenfor 100 meter", så må man gerne etablere sig, med en bank eller des lige.

23SYT MITH jyske bank Forside

I følge lokalplanen vil man gerne undgå
banker i gadebilledet. Foto: Michael Thønnings


Bud efter barer

Det var dog også de mange "beværtninger" og restauranter, man ville til livs. Således fortæller planen om, at der på daværende tidspunkt var seks-syv udskænkningssteder i området ved Boulevarden/Algade-krydset, der var skyld i "en del klager".

Det betød derfor også et decideret forbud mod beværtninger vest for Badstuegade og Goldschmidtsvej, såfremt de holdt åbnet efter klokken 23. Derfor vil et sted som Amigobar - der blev etableret i netop årene omkring lokalplanens tilblivelse, muligvis lige have klaret frisag og være sluppet uden om forbuddet.

Man kan dog - fra politisk side - give dispensationer for det hele, så banker, ejendomsmæglere og barer behøver formentlig ikke frygte for hvorvidt de kan rykke til Algade, men planen satte også standarden for den bevaring der er sket og fortsat ergældende i Algade.

Spålede er det her man for første gang formulerede et ønske om at bevare bygninger og facader i gaden, og hvor skiltning og arkitektur bliver til reelle regler.

Det er blandt andet dem, som facaderådet arbejder ud fra i dag. Og de har mange sager.

På det senest tilgængelige referat, kan man blandt andet se at Vordingborg Køkkenet gerne vil pudse, hvidmale og opsætte storskærme til reklamer på deres bygning, der ligger i begyndelsen af Algade. Den meget bevaringsværdige bygning er ellers udført i røde sten og omfattet af forbud mod bevægelige- og lysskilte. Det blev da også afvist af facaderådet - og ville i øvrigt også kræve en byrådsgodkendelse på grund af bygningens høje bevaringsværdi.

Men også skilteønsket, har betydning.

- Butikkerne vil jo gerne findes". Og der er det med til at fremhæve en bygning, hvis det hele spiller sammen, siger Charlotte Henckel, der har været med til at behandle en del ønsker omkring skiltning i Algade.

- Der er lagt op til at man enten bruger "galgeskilte" eller løse bogstaver på facaderne ud mod Algade og at man ikke bruger lysplader, der kan blive meget dominerende på en bygning, siger arkitekten.

Hun påpeger dog, at tingene skal hænge sammen. Således giver et håndsmedet galgeskilt med "krummelurer" måske god mening ved Apoteket eller Kaffebønnen, mens det falder ved siden af andre steder.

Ligesom med lokalplanen, så fungerer det jo bedst, hvis tingene er tilpasset vores tid, siger hun, men understreger at det stadig er vigtigt at respektere den arkitektur her er, men at ejendomsejerne i Algade generelt er indstillet på en dialog, så man får bevaret byen på bedst mulig måde.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk