2. august 2021
Medlemmerne i kommunalbestyrelsen vra mødt op i det stiveste pus for at modtage Dannebrogfanen. Her er det Søren Wiborg, der symbolsk sømmer flaget fast. Flaget var sat fast, men det var, ifølge Danmarks-Samfundets repræsentanter, uhyggeligt svært at sømme flaget fast under ceremonien - så det var bedst bare at gøre som om. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Medlemmerne i kommunalbestyrelsen vra mødt op i det stiveste pus for at modtage Dannebrogfanen. Her er det Søren Wiborg, der symbolsk sømmer flaget fast. Flaget var sat fast, men det var, ifølge Danmarks-Samfundets repræsentanter, uhyggeligt svært at sømme flaget fast under ceremonien - så det var bedst bare at gøre som om. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vallensbæk fik sin Dannebrogfane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vallensbæk fik sin Dannebrogfane
Sydkysten - 17. juni 2021 kl. 14:20
Af Søren Schaadt Larsen soeren.larsen@sn.dk

Vallensbæk: Stemningen i kommunalbestyrelsens mødelokale var højtidelig, da Danmarks-Samfundet overrakte Vallensbæk Kommune en Dannebrogsfane. Overrækkelsen skete umiddelbart før onsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor fanen med taler og sang og ceremoniel hamren, blev givet til kommunen.

- Det er en dag, som vi er stolte af og har glædet os til. Vi vil gerne have det største og bedste symbol på Danmark her i salen. Det er et symbol, som følger os i tykt og tyndt, i liv og død. Vi er stolte af, at vi også kan have en fane i Vallensbæk Kommune, lød det fra borgmester Henrik Rasmussen (K), da han holdt tale.

Dansk Folkeparti stillede i oktober et forslag om, at en fane med Dannebrog blev stillet op i mødelokalet. Herefter stillede Socialdemokraterne ændringsforslaget om, at man ansøgte Danmarks-Samfundet om en fane, hvilket alle tre partier stemte for.

Repræsentanter fra alle tre partier, var derfor også med i ceremonien. For efter at have sunget »I Danmark er jeg født« og borgmesteren havde holdt sin tale, skulle fanen på symbolsk vis hamres på stangen.

Her skulle tre personer hamre et søm i. Et for Dronningen, et for Danmark og et for Vallensbæk.

Det første søm blev banket i af Søren Cruys-Bagger, lands-næstformand i Danmarks-Samfundet, det næste af borgmesteren, mens en meget tydeligt stolt viceborgmester, Søren Wiborg (S), bankede det sidste i:

- Det er en stor ære. Jeg er pisse-hamrende stolt, sagde han med en bevæget glad mine, mens han i sit fineste sæt tøj, med medalje fra livgarden og nyt slips bankede hammeren mod fanen, og dermed symboliserede, at sætte flaget fast til stangen - og dermed, at man overtager det.

Kenneth Kristensen Berth (DF) og Jytte Bendtsen (K) havde i den forbindelse æren af, at være fanebærere, og de holdt fanen under ceremonien.

- I får her et diplom, og så pålægger vi jer, at behandle fanen med omhu og respekt, lød det fra Søren Cryus-Bagger, da han overrakte fanen.

Overrækkelsen fandt sted dagen efter Valdemarsdag, hvor fanen, ifølge myten, faldt ned fra himlen, da danskerne kæmpede i Estland for 802 år siden.

Fanen blev efterfølgende stillet i en fad, og skal nu vaje i kommunalbestyrelsens mødelokale fremover.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?