18. oktober 2021
Hanna Dahl blev hædret af Zonta Greve. Pressefoto
Hanna Dahl blev hædret af Zonta Greve. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung kvinde hædres af Zonta Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung kvinde hædres af Zonta Greve
Sydkysten - 09. oktober 2021 kl. 20:42

Hanna Isabel Dahl var den ene af to ansøgere, Zonta Greve modtog til et Zonta-legat, som hedder Young Women in Public Affairs (YWPA). Dette gives til unge kvinder i alderen 16-19 år, der har gjort sig bemærket ved frivilligt arbejde til gavn for andre. Fra Zonta Greve blev Hannas ansøgning sendt videre til Zonta Danmark, og vinder ansøgeren her, sendes ansøgningen videre i Zonta-organisationen og kan nå helt til Zonta International.

Desværre vandt ingen af de to ansøgere i Danmark, og Zonta Greve valgte derfor at hædre Hanna, som var Zonta Greves førsteprioritet, med et pengebeløb

Hanna, der i sommer dimitterede som student fra Greve Gymnasium, har altid haft fokus på andres trivsel og var på gymnasiet ikke bange for at tage ordet og argumentere for en god sag. Hun har deltaget i forskellige former for hjælpeopgaver, store og små, bl.a. Operation Dagsværk, Amnesty International og salg af lodsedler til lokale formål.

Hanna håber i fremtiden at få mulighed for at rejse en del og som frivillig gøre en forskel. Hun har allerede planlagt en rejse til Sydafrika, hvor hun skal deltage i internationalt frivilligt humanitært arbejde.

Senere vil hun uddanne sig inden for sociologi og kultur for at være endnu bedre rustet til internationalt hjælpearbejde.

Zonta er en international service- og hjælpeorganisation, der har som formål at fremme kvinders status på alle områder, bl.a. økonomisk, uddannelsesmæssigt og socialt. Zonta har 22 klubber i Danmark med ca. 600 medlemmer fordelt på mere end 100 forskellige erhverv. Zonta på verdensplan har mere end 29.000 medlemmer fordelt på ca. 1.160 klubber og 63 lande.

Se evt. mere på hjemmesiden www.Zonta.dk eller på FB ZontaGreve.

Rejser du til udlandet i år?