24. oktober 2020
Toget kørte forbi flere perroner. Foto: Allan Nørregaard
Toget kørte forbi flere perroner. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tog kører forbi stationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tog kører forbi stationer
Sydkysten - 29. september 2020 kl. 15:43
Af Søren Schaadt LArsen

Jeg valgte en morgen, at tage s-toget på arbejde - og her skete en besynderlig ting: I højtalerne siger de nemlig pludseligt, at toget stopper i Hundige og efterfølgende ikke vil stoppe før Solrød - altså de ændrer pludseligt køreplanen for toget.

Jeg skal af på Greve Station, så jeg bliver lidt paf over, at mit tog ikke vil sætte mig af der. Og så undrer jeg mig... For hvor tit sker det egentligt - og hvorfor?

I togets højtaler forklarede de, at toget var forsinket, og at man derfor skulle forsøge at indhente noget af det tabte. Fra DSBs hovedkontor kunne informationschef Tony Bispeskov uddybe den information:

- Det er for at forhindre, at forsinkelserne udvikler sig. Forsinkelsen kan brede sig til resten af s-nettet, hvis toget fortsat er forsinket, når det kommer ind på Hovedbanegården. Her skal de passe ind i et snævert tidsrum, og her kan forsinkelser blive et problem og brede sig, hvis andre tog er nødt til at stå stille for at gøre plads til det forsinkede tog, forklarer Tony Bispeskov, som sammenligner det med dominobrikker.

Han understreger, at det er sjældent, de vælger den løsning, men han forklarer samtidig, at de ikke har de nøjagtige tal for, hvor tit det sker.

- Udgangspunktet er, at når man disponerer, så handler det om at tilgodese flest mulige kunder, siger han.

Derfor kan det, ifølge DSB, give mest mening at lade det ramme få kunder, inden det rammer hele S-togsnettet.

- S-togslinjerne A og E, som kører langs Køge Bugt, er højfrekvente linjer, så der kommer relativt hurtigt et tog bagefter, under normale omstændigheder, siger Tony Bispeskov.

Hos DSB beretter de om, at de har mål om at køre til tiden 95 procent af gangene. I august var tallet 94,8 procent rettidige afgange mellem Dybbølsbro og Køge:

- S-togsnettet er et meget stabilt system. S-togene hører til blandt de bedste i hele verden, når vi sammenligner os på den måde, vi kører, siger Tony Bispeskov.

Morgenen hvor bladets journalist var med, var rettidigheden dog nede på 85 procent, og det var altså en problematisk morgen.

Men det lykkedes nærværende journalist at komme på arbejde, med kun lidt ekstra forsinkelse, da der rigtignok kom et tog umiddelbart efter.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?