22. november 2019
Der er nu sket i alt fire ulykker i rundkørslen ved rådhuset og Greve Midtby Center siden august. Foto: Kenn Thomsen
Der er nu sket i alt fire ulykker i rundkørslen ved rådhuset og Greve Midtby Center siden august. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To cyklister kørt ned i samme rundkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To cyklister kørt ned i samme rundkørsel
Sydkysten - 07. maj 2019 kl. 11:53
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdatering: Det fremgik tidligere af denne artikel, at den 75-årige kvinde slap fra ulykken med knubs. Familien oplyser imidlertid, at kvinden har brækket bækkenet og korsbenet som følge af ulykken.

Mandag blev to cyklister på to forskellige tidspunkter kørt ned af bilister i rundkørslen ved rådhuset og Greve Midtby Center. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

arrow Læs også: Cyklist kørt ned i rundkørsel

Første ulykke skete kl. 9.07, hvor en 39-årig kvinde var kommet kørende ad Holmeagervej mod nord og i rundkørslen påkørte en 75-årig kvindelig cyklist, som skulle lige over rundkørslen og videre ad Centerholmen. Cyklisten blev bragt til kontrol på skadestuen, og familien oplyser, at hun brækkede bækkenet og korsbenet som følge af ulykken.

Mere heldigt slap den 63-årige cyklist fra det andet uheld, som skete kl. 14.57. Her var bilisten, en 89-årig kvinde, kommet kørende nordfra og havde påkørt cyklisten, som var kommet kørende fra Centerholmen og skulle lige over rundkørslen.

- Umiddelbart vil jeg vurdere, at cyklisten har retten på sin side, da cyklisten er inde i rundkørslen og bilisten dermed skal overholde sin vigepligt, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, som minder om, at det som udgangspunkt giver en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet, hvis man ikke overholder sin vigepligt.

Siden august er der ifølge politiets oplysninger sket to andre ulykker i krydset. Den ene skete den 21. august, hvor en 69-årig bilist stødte sammen med en 70-årig cyklist, mens den anden ulykke skete den 31. januar, hvor en 93-årig bilist stødte sammen med en 55-årig cyklist. Om rundkørslen er en sort plet på landkortet, vil være op til vejmyndigheden - i dette tilfælde kommunen - at afgøre.