29. september 2021
Tina Synnest har et lille familieorkester med sine døtre i huset i Vallensbæk. PR-foto
Tina Synnest har et lille familieorkester med sine døtre i huset i Vallensbæk. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tinas tre døtre fandt musikken gennem folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tinas tre døtre fandt musikken gennem folkeskolen
Sydkysten - 05. september 2021 kl. 10:44

Vallensbæk: Hvis du træder ind i Tina Synnests hjem i Vallensbæk, så er der stor sandsynlighed for, at du på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen kommer til at høre lyden af en trækbasun, en saxofon og en trompet, der spiller i smuk harmoni.

Tinas tre døtre, Julie på 14 år, Karoline på 12 år, og 8-årige Mie, spiller nemlig musik, så der er liv og glade dage, når de jammer sammen på børneværelset. Men det er ikke fra mor Tina, far Henrik eller storebror Frederik, at den musikalske inspiration er kommet - for ingen af dem kan spille på et instrument.

- Næsten hele min familie har spillet musik, men det musikalske talent har sprunget mig over. Jeg elsker musik, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke selv kan spille, men jeg havde aldrig tænkt, mine børn ville være interesserede i at gå til musik, siger Tina Synnest.

Man bliver tættere af musikken
I stedet kom musikaliteten fra et lidt uventet sted. Hvert år bliver 3. klasserne på Vallensbæks folkeskoler præsenteret for Vallensbæk Musikskole. De kommer på besøg på musikskolen og får mulighed for at prøve instrumenterne og synge.

Der blev Julie, Tinas ældste datter, bidt af musikken, og der gik ikke længe, før hun startede med at spille trækbasun. Det smittede af på lillesøster Karoline, som startede med at spille saxofon, da hun gik i 2. klasse og Mie, som har spillet trompet i under et år. De tre søstre går i dag alle til eneundervisning i deres instrument og spiller i orkester på Vallensbæk Musikskole.

- Jeg er meget imponeret af det, de har lært, og musikskolen gør virkelig noget for børn og unge. Det er nogle fantastiske lærere, som er helt nede på børnenes niveau, når de starter, og det har været spændende at følge udviklingen og se, hvordan pigerne har vokset med deres instrumenter, siger Tina Synnest.

Nu spiller pigerne ofte sammen. Og det er ikke bare noget resten af familien kan nyde godt af, når blæseinstrumenterne tages frem i Synnest-hjemmet. Pigerne synes selv, det er helt specielt at spille sammen med deres søstre.

- Jeg synes bare, det er sjovere at spille med dem, end hvis jeg skulle spille alene, siger Karoline, hvilket både Mie og Julie nikker genkendende til.

- Man bliver lidt tættere, fordi man har nogle forskellige ting at grine af, som andre ikke rigtig forstår, for eksempel hvis der nu var nogen, der spillede en sjov tone, siger Julie.

Stemmer du til kommunalvalget i år?