5. august 2021
PR-foto
gallery icon

Se billedserie

PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sundhedshus har fået plads til en ny læge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedshus har fået plads til en ny læge
Sydkysten - 10. juli 2021 kl. 14:04

Vallensbæk: Den røde løber var rullet ud, champagneglassene var fundet frem og den gyldne saks lå klar til at klippe snoren, da det nye udvidede Sundhedshus i Vallensbæk Nord blev indviet tirsdag d. 29. juni. Det var da også en glædelig begivenhed, at snoren kunne klippes til det nye sundhedshus - det er nemlig blevet gjort klar til at kunne rumme en ekstra læge.

Derfor er Sundhedshuset blevet bygget om til en lægepraksis med mere konsultationsplads og tilhørende undersøgelsesrum samt en helt ny reception. Derudover er der lavet en ny tilbygning, som rummer træningssal med egen indgang til selvtræning og vedligeholdende træning.

- Sundhedshuset skal være et sted, hvor vi kan holde os sunde og raske og forebygge de skavanker, der kommer med alderen. På sigt er det drømmen at vi kan få en ekstra læge til Vallensbæk. Vi holder alle døre åbne for muligheder, som kan skabe ekstra tryghed og sundhed i Vallensbæk, sagde borgmester Henrik Rasmussen i sin tale ved indvielsen.

Til indvielsen var det ikke til at tage fejl af temaet. Til de fremmødte blev der serveret et sundt stykke chokorug sammen med et glas bobler. Og til dem, der havde lyst til et ekstra skud sundhed, stod der også sprøjter klar med ingefærshots, som kunne give alle en sund indsprøjtning.

- Nu kan vi glæde os over, at flere os har fået det tredje stik, kommenterede borgmester Henrik Rasmussen muntert, før snoren blev klippet, og de fremmødte borgere kunne gå en tur rundt i de nye faciliteter.

Byggeriet er udført med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til 'Udbygning eller renovering af eksisterende læge- eller sundhedshuse'

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?