22. september 2020
Fodbold for Hjertet er et samarbejde mellem Hundige Bold Klub, DBU og Hjerteforeningen. Pressefoto
Fodbold for Hjertet er et samarbejde mellem Hundige Bold Klub, DBU og Hjerteforeningen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spil Fodbold for Hjertet i Hundige Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spil Fodbold for Hjertet i Hundige Boldklub
Sydkysten - 16. september 2020 kl. 05:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kom og spil Fodbold for Hjertet i Hundige Boldklub - et motionstilbud til kvinder og mænd, der har hjerte-kar-sygdomme.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

Motionsfodbold er en effektiv og bredspektret forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, som type 2 diabetes og hjertekar sygdomme. I dag er det dokumenteret, at motionsfodbold kan give et stærkere hjerte, lavere kolesteroltal, et markant bedre kondital, stærkere knoglemasse samt vægttab. Motionsfodbold er tilmed en effektiv behandling af forhøjet blodtryk, og i nogle tilfælde kan fodbold helt erstatte pillerne.

Holdene er for alle, uanset forudsætninger - om du var stjernen på lilleputholdet eller aldrig har rørt en fodbold før. Trænerne er uddannet i at tage hensyn til alle. Det handler ikke om den gode teknik, men om at hygge og have det sjovt sammen med nye holdkammerater - mens man kommer i form.

- Hvis du ikke har spillet før, eller bentøjet gør lidt knuder, prøver vi med "gå fodbold." Og som ordet siger, må man kun gå og ikke løbe, selv om man vil i en bedre position. Bolden må ikke komme over livhøjde. Så ingen indkast, men indspark.

Fodbold for Hjertet er således skånsom træning, som tilpasses sådan, at alle kan være med, lyder det fra klubben.

Der er selvfølgelig også 3. halvleg, hvor "kampsituationerne" bliver talt igennem med smil og glimt i øjet, samt alle røverhistorierne, der frembringer det gode grin og bidrager til hyggen.

Fodbold for Hjertet er altså både motion og godt samvær med nye ligesindede venner.

Fodboldtræningen finder sted på Hedelunden 2, 2670 Greve.

Mænd: onsdage kl. 11.45-13,00
Træner: Preben Majgaard, telefon 20773633 , mail: pmvvs@mail.dk

Kvinder: Mandag kl 10,00-11,00
Træner: Berit Nielsen, telefon 24809207, mail: nielsenberitlund@gmail.com

Har debatten om sexisme taget overhånd?