15. oktober 2019
Blot 13-årige Rebecca Munk Mortensen fra Solrød vandt en stærkt besat international turnering i Danmark i både single og double. Det giver hende mange point til verdensranglisten
Blot 13-årige Rebecca Munk Mortensen fra Solrød vandt en stærkt besat international turnering i Danmark i både single og double. Det giver hende mange point til verdensranglisten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrødpige vinder ny international titel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrødpige vinder ny international titel
Sydkysten - 06. oktober 2019 kl. 11:48
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrødpigen Rebecca Munk Mortensen bliver ved at sætte nye mål for sin formåen. Nu har hun vundet sin første internationale titel på hjemmebane.

Danmarks stærkeste spillere tog imod resten af Europa for at kæmpe om vigtige verdensranglistepoint. Turneringen blev vundet af Rebecca Munk Mortensen i både single og double, hvilket giver hende et spring på over 100 pladser på verdensranglisten, hvor Rebecca vil slutte sin U14 karriere blandt de bedste 70 spillere i verden.

Rebecca har tidligere i år i samråd med trænere valgt at satse på ITF, som er internationale turneringer under 18 år - til trods for hendes unge alder på kun 13 år.

Stærkt spil

Rebecca mødte Marie Poetzing, Tyskland i første runde og vandt 6/2-6/2.

I 2 runde gik det ud over den stærke svenske landsholdspiller Filipa Knezevic med tætte cifre 6/2-7/6. I kvartfinalen skulle Rebecca have mødt den andenseedede Anastasia Ivanova fra Rusland, som tabte til Tilde Larsson fra Sverige som følge af maveonde.

Rebecca vandt overbevisende over Tilde Larsson med 6/0-6/0. Svenskeren var ellers kommet gennem kvalifikationen og vundet yderligere to kampe.

I semifinalen var der lagt op til en gyser mod stærke Alice Battesti fra Frankrig, som havde være dominerende i alle sine kampe. Rebecca ramte sit absolut topniveau og vandt med 6/3-6/0.

I finalen var der endnu engang ingen spænding, da Rebecca slog sin danske landsholdskollega Vilma Krebs Hyllested med 6/2-6/1.

Rebecca spillede double med Zoe Du Pasquier Jensen og vandt doubletitlen uden tab af sæt i hele turneringen.

Rebeccas flotte resultater gik ikke uhørt hen - og verdens største tennisproducent Wilson har sikret sig kontrakt på Rebecca frem til 2023.

- Skønt at slutte U14 karrieren af med at vinde to titler i Tennis Europe og samtidig få sponsorkontrakt, siger Rebecca og tilføjer, at nu bliver det "all-in" i ITF U18, hvor Clara Tauson topper listen.