20. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejlklub fejret hele weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejlklub fejret hele weekenden
Sydkysten - 16. september 2019 kl. 15:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj Havn var i weekenden begunstiget af rigtig godt vejr til fejringen af Sydkystens Sejlklub's 40 års jubilæumsarrangement.

Sydkystens Sejlklub, i daglig tale SKS, lagde fredag eftermiddag ud med en reception for klubbens medlemmer og særligt indbudte gæster.

Formand Stig Førsting og borgmester Ole Bjørstorp stod for talerne, hvor de bl.a. fortalte om den meget positive udvikling, SKS har været igennem i de første 40 år.

SKS`s aktivitetsudvalg havde sørget for lidt lækkert at spise og drikke til de mange gæster, og den musikalske underholdning bestod af god Irsk Folkemusik.

Lørdag morgen var der inviteret til jubilæumskapsejlads, hvor de deltagende både skulle ud på en 9 sømil lang sejlads langs Køge Bugt Strandpark.

Efter et par timers sejlads, var der molebajere og pølser til alle. Herefter kunne kapsejladsudvalget offentliggøre resultatet af sejlasen:

Første båd i mål blev "Havdyret" med Lars Hallberg og hans besætning, som nu kan kalde sig Jubilæumsklubmester 2019.

De meget flotte sponsorpræmier blev uddelt til alle de vindende både.

Lørdag aften havde fest-og aktivitetsudvalget i samarbejde med bestyrelsen inviteret medlemmerne til jubilæumsfest, i et stort festtelt, idet klubhuset ikke kan rumme så mange feststemte gæster på en gang.