17. oktober 2021
Hans Kristiansen er tidligere byrådsmedlem for SF i Greve og forklarer, at partiets lokale hjemmeside i sidste uge var udsat for et hackerangreb. Nu håber han, at det er sidste gang. Pressefoto
Hans Kristiansen er tidligere byrådsmedlem for SF i Greve og forklarer, at partiets lokale hjemmeside i sidste uge var udsat for et hackerangreb. Nu håber han, at det er sidste gang. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF udsat for hackerangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF udsat for hackerangreb
Sydkysten - 08. februar 2017 kl. 15:48
Af Janus Spøhr

Man kan sagtens være politisk uenig og stadig respektere hinandens hjemmesider og valgplakater. Sådan er det dog ikke for SF.

I starten af sidste uge blev partiet nemlig udsat for et hackerangreb, hvor partiets hjemmeside bestemt ikke så ud, som den plejer, forklarer byrådskandidat for partiet, Hans Kristiansen.

- Der var billeder og tekst, som var stødende og utilstedeligt. Billedet karikerede på grov måde et menneske, der fra naturens side var uheldigt skabt, og der stod, at det var SF's formand, siger Hans Kristiansen og uddyber:

- Vi må se i øjnene, at der er kræfter i vort samfund, der vil påvirke samfundsdebatten. Ikke gennem argumenter men ved afstumpet, ødelæggende adfærd. I SF er vi helt klare på, at den kommende valgkamp vil blive betydningsfuld, og den vil også byde på mange meningsudvekslinger partierne imellem. Men vi har ikke forudset, at destruktiv adfærd som hackerangreb vil blive en del af valgkampen.

Hans Kristiansen opdagede hærværket, da han, som han ofte er, var inde og opdatere hjemmesiden med seneste nyt fra partiet.

Nu vil SF'erne kigge på, hvordan de kan øge sikkerheden på hjemmesiden, og samtidig håber partiet, at den offentlige opmærksomhed om hackerangrebet vil være et værn mod lignende episoder i fremtiden.

Hans Kristiansen oplyser, at SF ikke har meldt det til politiet.

- Det burde vi måske have gjort, men der har været historier i medierne for nylig om, at politiet har svært ved at finde ressourcer til at opklare lignende sager. Vi håber på, at det er en enlig svale, og at det ikke sker igen, siger Hans Kristiansen, der indtil seneste valg var medlem af byrådet i Greve og går efter at komme med igen til november.

Ødelæggende angreb
Han forklarer, at det ikke er første gang, partiet oplever at blive udsat for hærværk. Flere gange har SF og Enhedslisten for eksempel set deres valgplakater raseret. Det ærgrer SF'eren.

- Det er irriterende, at der er nogle mennesker, som forsøger at spænde ben for demokratiet. Jeg synes, at det er bekymrende, at de demokratiske processer forsøges destrueret, og det er ikke godt for demokratiet, siger Hans Kristiansen.

Han har taget kontakt til de andre partier i Greve, fordi han håber, at partierne sammen kan gøre opmærksom på problemet og tage afstand fra politisk akvitisme.

Indtil videre har flere udtrykt bekymring, forklarer han og siger samtidig, at det er en ubehagelig udvikling.

- Selvom den digitale teknologi åbner mange gode muligheder, giver den desværre også som i dette tilfælde mulighed for ødelæggende handlinger. Det er en udvikling, der ikke på samme måde er sket før i Greve, lyder det fra Hans Kristiansen.

SF's hjemmeside er oppe at køre normalt igen, efter at den kortvarigt blev lukket ned for at få fjernet hærværket.

Rejser du til udlandet i år?