26. november 2020
Beboere er utilfredse med udsigten til at miste denne boldbane. Foto: Johnny Gudmand
Beboere er utilfredse med udsigten til at miste denne boldbane. Foto: Johnny Gudmand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF: Borgerløsning er en god idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF: Borgerløsning er en god idé
Opdateret 20. november 2015 kl. 14:08
Ishøj - 19. november 2015 kl. 12:14
Af Johnny Gudmand

Borgere fra Grundejerforeningen Strandlunden har udtrykt utilfredshed med, at letbanen ved Ishøj Strandvej kommer til at gå få meter fra 12 matrikler. De ønsker, at man reducerer Ishøj Strandvej fra fire til to spor for at få rykket letbanen lidt væk.

arrow Læs også: Letbanearbejde i Ishøj er udskudt

Den løsning er man med på hos SF i Ishøj Byråd.

- Det er en god idé. Hvis du kigger hele vejen ned ad Gammel Køge Landevej, er den tosporet på rigtig lange strækninger. Det medfører, at trafikken ledes over på motorvejen, og at farten bliver reduceret. Trafikken kan blive ledt fra Ishøj Strandvej og over på den nu udbyggede motorvej på vores strækning, fortæller Niels Borre (SF).

Han mener ikke, at borgerne er blevet hørt, før beslutningen om at køre ad Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej blev taget.

- Der har været mange forslag til, hvordan letbanen skulle afsluttes i Ishøj. Der har været borgerhøring på tidligere forslag, og i sidste øjeblik vedtager man et forslag, ingen borgere er blevet spurgt om. Der har ikke været nogen debat om det, der blev vedtaget. Min hovedanke går på, at det, der blev vedtaget på byrådsmødet, har borgerne ikke forholdt sig til, siger byrådsmedlemmet.

Han påpeger vigtigheden af at inddrage borgerne, især når der er tale om et stort anlæg.

- Det er vigtigt at høre borgerne, især når der er tale om et drastisk anlæg som her. De skal have mulighed for at blive hørt. Uanset hvor du ligger en linjeføring, vil nogen føle sig trådt over tæerne. Vi vil alle gerne have det, men "not in my backyard", siger SF'eren, der mener, at byrådet har tingene i omvendt rækkefølge.

arrow Byråd vil rykke letbane længere væk
17. december 2015 kl. 08:05 Opdateret: kl. 08:05
arrow DF: Fjern et af de sydgående spor
19. november 2015 kl. 12:14 Opdateret: kl. 12:14
arrow Borgere raser over letbane i baghaven
19. november 2015 kl. 12:14 Opdateret: kl. 16:07
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?