En mand, der beskrives som mellem 20 og 28 år, onanerede torsdag morgen i S-toget på strækningen mellem Køge og Hundige.
En 45-årig kvinde var steget på toget samtidig med manden, da det kørte fra Køge i retning mod København, og hun havde set optrinnet.
Hun beskriver manden som 20-28 år gammel, 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført sort tøj, bukser med lommer på siderne og sort mundbind.
Politiet efterforsker nu sagen om blufærdighedskrænkelse. Vidner som har bemærket den beskrevne mand, eller andre som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her