21. september 2020
Billedet er fra ?Billedkunstens Dag? ? et tidligere samarbejde mellem ARKEN og Vallensbæk Kommune.
Billedet er fra ?Billedkunstens Dag? ? et tidligere samarbejde mellem ARKEN og Vallensbæk Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt samarbejde styrker billedkunst-valgfaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt samarbejde styrker billedkunst-valgfaget
Sydkysten - 09. august 2020 kl. 17:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eleverne i 7. klasse, der har valgt billedkunst som valgfag, kan glæde sig til, at en del af undervisningen kommer til at foregå i samarbejde med ARKEN.

Kreativt valgfagslaboratorium hedder det nye projekt, der kobler kunstmuseet ARKEN sammen med lærere fra Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Greve til at skabe forløb, der løfter og udvikler billedkunstfaget som valg- og eksamensfag i folkeskolens ældste klasser.

Obligatorisk praktisk/musisk valgfag

Billedkunstfaget er blevet et 2-årigt valgfag og eksamensfag. Den nye valgfagsordning i udskolingsklasserne sætter fokus på at styrke de praktiske og musiske fag i de ældste klasser i folkeskolen.

Det er således nu obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget afsluttes med en prøve.

ARKEN som læringsrum
Samarbejdet mellem de fire kommuners folkeskoler og ARKEN om billedkunst-valgfaget bliver et nyt vigtigt skridt i erfaringerne med at kulturinstitutioner indtænkes som læringsrum og ressource i Åben Skole.

Eleverne vil gennem det toårige valgfag i billedkunst deltage fire gange i "Kreativt valgfagslaboratorium" af forskellig varighed. Undervisningen foregår både på skolerne og på ARKEN.

Kreativt valgfagslaboratorium bidrager til, at eleverne kan navigere og fordybe sig i kreative processer og sætte sprog på egne oplevelser og processer, at de kan udtrykke sig selvstændigt med og om varierede æstetiske udtryksformer, samt at de kan deltage aktivt i billedkultur på mangfoldige, kreative og reflekterende måder.

Med museet som læringsrum og de særligt udviklede forløbsdesigns vil eleverne deltage i undervisning, der styrker deres kompetencer inden for fagets tre kompetenceområder (billedfremstilling, billedanalyse, billedkommunikation) såvel som deres billedhorisont, kreative selvtillid og kulturelle dannelse.

Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.

Har debatten om sexisme taget overhånd?