30. marts 2020
?Vi elsker Greve? er en hjemmesideportal, hvor lokale handelsdrivende kan få opslået et begrænset antal tilbud, som købere kan betale for med MobilePay (direkte til butikken) og få leveret dagen efter. Portalen omfatter også takeaway-tilbud med levering inden for ønsket tidsinterval.
?Vi elsker Greve? er en hjemmesideportal, hvor lokale handelsdrivende kan få opslået et begrænset antal tilbud, som købere kan betale for med MobilePay (direkte til butikken) og få leveret dagen efter. Portalen omfatter også takeaway-tilbud med levering inden for ønsket tidsinterval.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny digital portal skal hjælpe Greves handelsliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny digital portal skal hjælpe Greves handelsliv
Sydkysten - 20. marts 2020 kl. 07:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et fælles udspil fra Greve Kommune, ErhvervsCentret og GreveSolrødErhverv, lanceres i dag en portal, der tilbyder gratis hjælp i form af koordinering af Greve-butikkers digitale indsats under corornakrisen.

For mange forsvandt forretningsgrundlaget som lyn fra en klar himmel fredag i sidste uge. Nu satser mange butiksejere også i Greve på, at regeringens hjælpepakker, opsparinger og mulige investorer kan holde hånden under deres virksomhed, så længe krisen pågår.

I dag lanceres den digitale portal "Vi elsker Greve", hvor butikker, servicevirksomheder, restauranter og cafeer, der tilbyder takeaway i Greve Kommune kan sælge - i første omgang - et antal begrænset tilbud, som kunderne kan betale med MobilePay og få leveret den følgende dag - foran døren og uden personlig kontakt. Adgangen til denne gratis hjælp tilbydes til og med 30. marts 2020, men kan forlænges, hvis behovet er der.

I kølvandet på, at ErhvervsCentret og erhvervsforeningen i et par dage havde arbejdet på muligheden for at tilbyde noget tilsvarende, blev portalen valgt på foranledning af en henvendelse fra den lokale champagneimportør, Champagne For Alle.

- Det glæder mig dybt i hjertet, at vi ved fælles indsats kan hjælpe nogle af de små virksomheder, inklusive os selv, der bløder under den her krise, fortæller Dinna Arbo, medindehaver af Champagne For Alle.

Portalen, der går i luften fredag den 20. marts, er oprettet til lejligheden og videreudvikles i et samarbejde med Mejlkjær, Husted og Partners, som er specialiseret inden for udvikling af datadrevet markedsføringsløsninger. Virksomheden, der har hjemsted i Køge, blev valgt, fordi de allerede havde udviklet en standalone-løsning til Køge, som på få dage har fået mere end 2.000 besøgende og solgt for over 10.000 kroner.

Initiativet er tænkt som en hjælpende hånd til de blandt Greves handelsdrivende, der fx kan tilbyde produktsalg eller takeaway digitalt.

- Coronakrisen kommer i bølger, og ingen ved, om de næste bliver større. Derfor er det godt, at intet mindre end et samlet Folketing er klar til at bruge et »trecifret milliardbeløb« på at hjælpe landets lønmodtagere og virksomheder, hvis det bliver nødvendigt. I mellemtiden er der brug for støtte til vores lokale handelsliv, hvorfor vi bl.a. i Greve Kommune har fremrykket leverandørbetalinger og nu også igangsættelsen af anlægsprojekter. Lokalt forankret initiativer som "Vi elsker Greve", der igangsættes ved fælles hjælp, kan få afgørende indflydelse på handelslivets overlevelse og have en langtrækkende effekt, siger Pernille Beckmann og fortsætter:

Vi kan ikke sikre, at alle virksomheder kommer igennem krisen, men vi skal sikre, at så mange som muligt gør. Lokal støtte er et skridt i den retning og jeg er meget fortrøstningsfuld, hvad angår de bebudede hjælpepakker og vores lokale indsatser i Greve, afslutter Pernille Beckmann.