13. juni 2021
Nu er det officielt.

Byggeriet til den nye Vallensbæk Svømmehal er i gang. 



Prisen 168 millioner.
gallery icon

Se billedserie

Nu er det officielt. Byggeriet til den nye Vallensbæk Svømmehal er i gang. Prisen 168 millioner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter byggeriet til den nye svømmehal endelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter byggeriet til den nye svømmehal endelig
Opdateret 03. juni 2021 kl. 13:16
Sydkysten - 03. juni 2021 kl. 12:45
Af Michael Hansen

-Var det noget med en spiselig badering? lyder det muntert fra teltet om de donuts, som er stillet frem på en tallerken. I det hele taget får den fuld plade på svømmehalsfarverne ved dagens første spadestik for den nye svømmehal i Vallensbæk.

Dugen er blå og ligger på lange borde, som skal symbolisere svømmehallens mange baner. Drinksen er blå, og det samme er slush ice.

Den normale røde løber, er i dagens anledning skiftet ud med en lyseblå en af slagsen, mens børn med hvide badehætter og blå og hvide badebolde gør spadestikket meget livagtigt og forsøger at sende folk direkte tilbage i svømmehallen, selvom den ikke findes endnu.

De eneste væsentlige mangler er duften af klor og selvfølgelig vandet.

Stor dag

På bordet foran de mange borde er tre spader gjort klar. Den ene er indgravet med datoen 02-06-2021, Første spadestik for Vallensbæk Svømmehal, og Dannebrog er ligeledes strøget til tops.

-Værsgo og grav, så ser vi hvor I er i morgen ved samme tid, lyder det fra forsamlingen til stor morskab for både Morten Skov og Jens Larsen fra Combi Byg, som er entreprenører på projektet og Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, samt resten af publikum, lige inden spaderne gik i jorden.

Det er også en stolt borgmester, som endelig kan løfte sløret for det, som bliver Vallensbæks dyreste og mest prestigefyldte projekt til dato. Prisen for et styks spritny svømmehal løber nemlig op i 168 millioner, men de mange penge er godt givet ud.

-Det har længe været en drøm at få lavet en ny stor svømmehal og et stort anlæg, som alle vores glade svømmehalsborgere kan boltre sig på. De to nuværende svømmehaller bliver kun holdt sammen af fugemasse og tyggegummi. Det kan derfor bedre på den lange bane betale sig at bygge en ny svømmehal fremfor at gennemrenovere de andre, forklarer Henrik Rasmussen (C).

Med Vallensbæk centrale placering tæt på havet er det en klar prioritering for kommunen, at vandfaciliteterne inde som ude står tiptop, så alle kan have de bedst mulige vilkår for at svømme rundt.

-Vi har en stolt svømmekultur, hvor børnene tidligt lære at svømme, og vi har også tidligere produceret svømmere, som har været til OL. Det vil vi gerne blive ved at have, siger borgmester, Henrik Rasmussen

Masser af plads

Den nye svømmehal kommer til at indeholde fire bassiner til både leg og banesvømning, flere vipper, en vandrutsjebane og sauna.

Projektet for den nye svømmehal har været længe undervejs, men det har været vigtigt for kommunen og rådgivningsteamet, at alle beslutninger blev truffet et forsvarligt grundlag, sådan så kvaliteten er i top allerede fra start.

-Der har igennem hele processen været en villighed fra kommunalbestyrelsen til at klippe en tå eller kappe en hæl, for at vi kan komme i mål med en fælles løsning. Det er jeg stolt over, fortsatte borgmesteren.

Samme positive vinde blæser fra DF's Carina Kristensen Berth, som ved seneste Kommunalbestyrelsesmøde, sagde følgende.

-Det er virkelig flot, at man har kunne imødekomme langt de fleste foreslag, som de forskellige repræsentanter i styregruppen har haft. Styregruppen har blandt andet været sammensat af alle tænkelige foreninger, der i fremtiden vil komme til at benytte den nye svømmehal. Vi har derfor fået de bedste input fra alle de "rigtige" eksperter - nemlig de kommende brugere af stedet.

Vestegnsfirma

Kommunen har valgt at kigge indenfor Vestegnens grænser for at finde firmaet, som skal stå for at bygge den nye svømmehal. Valget er faldet på Rødovre-firmaet, Combi Byg, og de får også ros for deres udspil til den nye svømmehal.

-Billederne forpligter og husk på, at det er hele Vallensbæks svømmehal, I skal bygge. Alle pile peger mod entréprenørerne nu, afslutter Henrik Rasmussen.

De pæne ord bliver gengældt af Combi Bygs ene stifter, Jens Larsen.

- Vi er sikre på, at vi kan aflevere en god funktionel svømmehal, som alle vil være tilfredse med. Vi håber, at Vallensbæk Kommune også gerne vil huske os fremover, når andre byggerier skal bygges, siger han.

Hvis alt går efter planen vil den nye svømmehal stå færdig i 2023.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM