23. april 2019
Jesper Brok-Jørgensen med partnere. Pressefoto
Jesper Brok-Jørgensen med partnere. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Netværksbar med Jesper Brok-Jørgensen bag Happy Helper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netværksbar med Jesper Brok-Jørgensen bag Happy Helper
Sydkysten - 12. januar 2019 kl. 12:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad fik en ung far til at starte egen virksomhed og oprette en portal til at formidle rengøringshjælp til private? Den gode idé og 48 millioner i samlet kapitalrejsning resulterede i, at han som den yngste dansker nogensinde kunne børsnotere virksomheden Happy Helper efter kun to års drift i samarbejde med to andre familiefædre.

Mød iværksætteren Jesper Brok-Jørgensen, hør hans iværksættereventyr og få en snak med andre erhvervsdrivende i ErhvervsCentret, når ErhvervsCentret i Greve inviterer det lokale erhvervsliv til årets første netværksbar på Korskildelund 6 fredag den 25. januar 2018 fra klokken 14.00 til 17.00. Arrangementet begynder med en halv times fri netværk over en forfriskning, som ErhvervsCentret byder på. Herefter vil 31-årige Jesper, der bor i Solrød med kæresten og datteren, fortælle om, hvordan hele erhvervseventyret startede og udviklede sig, og hvordan han ser sit liv forme sig i dag.

- Hvis du vil være iværksætter, skal du virkelig ville det og knokle. Det er hårdt arbejde at bygge en ny forretning op, og det kan være en udfordring at få tid til familie, venner og fritidsaktiviteter. Min erfaring er, at det vigtigste for at lykkes ikke er, at du har en lang uddannelse, men at du har en god idé, som du brænder for, og at du ved, hvordan du sælger din idé til andre og får et samarbejde til at lykkes. Jeg er selv startet som pizzabud og har arbejdet mig frem til der, hvor jeg er i dag, ved at bruge mit netværk og min energi aktivt og målrettet, fortæller Jesper, der fortæller, at han altid har haft masser af energi og svært ved at sidde stille. I de sidste mange år har han især brugt noget af energien til at arbejde aktivt med at udvikle takeawayplatforme både i udlandet og Danmark.

Dorte Kjærgaard, som er erhvervs- og udviklingskonsulent i Greve-Solrød Erhvervsservice, der er en del af ErhvervsCentret, har inviteret Jesper til at komme og fortælle om sin iværksætterrejse.

- Det særlige ved Jesper er, at han i en ung alder og uden en lang uddannelse får en genial idé og går 'all in' for at realisere den. Det specielle ved hans iværksætterhistorie er, at han på relativ kort tid - i tæt samarbejde med to andre partnere - formår at rejse så stor en kapital fra Vækstfonden til at videreudvikle firmaet, der i dag er Danmarks største serviceplatform inden for formidling af rengøringsydelser til private. Vi har spurgt ham, om han vil dele rundhåndet ud af sine erfaringer og besvare spørgsmål for eksempel fra dem, der gerne vil gøre deres internetvirksomheder større og bedre. Det har han takket ja, tak til, siger hun.

Alle er velkomne til at deltage i netværksbaren - lige fra den garvede ejerleder, chef og medarbejder til den unge eller modne iværksætter, der har haft virksomhed i nogle år eller lige er sprunget ud som selvstændig.