20. september 2021
Henning Christiansen.
Henning Christiansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mr. Havdrup stopper i politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mr. Havdrup stopper i politik
Sydkysten - 13. september 2021 kl. 12:31
Af Helle Midskov

76-årige Henning Chrisiansen har besluttet ikke at genopstille til kommunalvalget den 16. november. Beslutningen her kort før valget kommer efter en ekstraordinær generalforsamling i Havdruplisten, hvor Henning Christiansen blev placeret så langt nede på kandidatlisten, at Danmarks ældste lokalliste skulle opleve en jordskredssejr for, at Havdruplistens byrådsmedlem i de seneste 22 år i Solrød, ville have en chance for at blive valgt ind.

- Jeg var parat til at forsøge at trække de mange personlige stemmer, som jeg plejer at få i Havdrup, men jeg er så gammel i gårde, så jeg vil ikke stille op til en kamp, hvis jeg ikke har en reel chance for at vinde, siger Henning Christiansen og fortsætter:

- Med en placering som nummer fire og en fastholdelse af partiliste, hvor det er de øverste på listen, der kommer ind, så har jeg ikke en chance for at opnå valg på de personlige stemmer. Hvis vi havde valgt sideordnet opstilling, men det kom ikke på tale, så havde jeg været frisk på at kæmpe for Havdruplisten en periode mere.

Det er årsagen til, at Henning Christiansen har valgt at trække sig. Henning Christiansen sidder byrådsperioden ud frem til 31. december og bliver også i bestyrelsen frem til udgangen af året.

Glad for nye kræfter
- Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over ikke at fortsætte sammen med de nye. Jeg synes, det er vigtigt, at der både er unge og ældre med i byrådet. Jeg har længe sukket efter og håbet på, at der var flere yngre kræfter, som ville gå med ind i arbejdet i Havdruplisten, og det glæder mig, at vi nu har fået det, så jeg håber, at borgerne i Havdrup vil bakke listen op. Det er vigtigt, at Havdrup har i hvert fald en stemme i byrådet, siger Henning Christiansen.

Henning Christiansen synes, at han har spillet Havdruplisten til så meget indflydelse, som det har været muligt i de 22 år.

- Jeg har altid hyldet, at det er bedre at sidde med ved bordet end at sidde udenfor døren. Jamen for pokker, når man sidder 1 af 19, så er det forhandlingens kunst, fortæller Henning Christiansen, som i flæng nævner noget af det, han har været med til at stemme igennem : Daginstitutionen Eventyrhaven, det fine nye torv, Havdruphal 2, renovering og udbygning af Havdrup Skole, cykelstier.

Byrådets nestor kan se tilbage på inspirerende og lærerige år, hvor han har været med inde i maskinrummet på Solrød Kommune.

- Jeg siger tak til alle de borgere, som har bakket mig og Havdruplisten op. Kommunen er en veldrevet kommune med orden i økonomien, fornuftig skatteudskrivning og et godt serviceniveau. Gennem årene er kommunen vokset, og vi skal stadig forny og udvikle os, men Havdrup er helt sin egen med sammenhold og eget DNA, og det skal bevares, kommer det fra Mr. Havdrup, som afslutningsvis ønsker held og lykke til den nye bestyrelse og de nye kandidater.

Synes du, at kommunen er der for dig?