2. december 2020
Heidi Kristine Kasper Hansen er ny præst i Mosede. Pressefoto
Heidi Kristine Kasper Hansen er ny præst i Mosede. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mosede Sogn har fået ny præst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mosede Sogn har fået ny præst
Sydkysten - 22. november 2020 kl. 06:11

Mosede sogn har siden august måned søgt en ny sognepræst.

Stillingen blev via Roskilde Stift opslået primo august og ved fristens udløb havde menighedsrådet 12 ansøgere.

De mange ansøgninger blev omhyggeligt læst, og fire ansøgere blev udvalgt til prøveprædiken primo oktober med efterfølgende samtaler.

Menighedsrådet hørte fire forskellige prædikerne, men menighedsrådets indstilling 15. oktober var enstemmig. Den nye præst skulle være Heidi Kristine Kasper Hansen. Heidi udtaler sig således:

- Torsdag aften i efterårsferien blev jeg ringet op af Mogens, formand for

menighedsrådet i Mosede sogn. 'Vi har valgt dig!' lød hans ord. Der sprang et

glædesfyrværkeri i mig, for siden jeg så opslaget om, at Mosede sogn søgte ny

præst, har det været min drøm, at det kunne blive mig. Et ungt sogn med en

helt moderne kirke, der samler mennesker til gudstjenester og kirkelige

handlinger og mange andre hyggelige aktiviteter i årets løb - der ville jeg

passe godt ind, som menneske, som præst.

Heidi Kristine Kasper Hansen er 48 år og mor til tre børn, Bertil på 24, Gustav på 22 og Elisabeth på 14. De to ældste er flyttet hjemmefra og Elisabeth bor hjemme og går i 8. klasse. De interesserer sig for hver deres område: Bertil programmerer, Gustav arbejder ved landbruget, og Elisabeth spiller klaver og badminton i sin fritid.

Heidis vej til præstegerningen begyndte tidligt, for hun er selv vokset op i en

præstegård i Ågård ved Kolding, hvor hendes far var grundtvigsk frimenighedspræst.

- Når han som barn kedede sig, sagde han: så tag ud og besøg nogle af de gamle. Så gjorde jeg dét! Jeg sang også meget. I gymnasietiden blev jeg optaget af oldtidskundskab og den antikke, græske

kulturverden og det græske sprog. Det kom mig til gode, da jeg begyndte på

teologistudiet i Aarhus, for da skulle man lære både græsk, latin og hebraisk

for at kunne læse Bibelen og de historiske kildeskrifter på originalsproget.

I løbet af min studietid arbejdede jeg som kirkesanger og tog kirkesangeruddannelsen. Og jeg sang i Skt. Peders koncertkor i Randers. Jeg opdagede, hvor vigtig en side af vores kirkelige tradition musikken og sangen

er. Så snart jeg var færdig med at læse tog tingene fart: jeg fik mit første

præsteembede på Vestfyn i 2004, og som det jo er skik i præsteverden flytter

man sin familie med sig derhen, hvor man har sit virke.

I 2011 søgte jeg og kom til Sjælland, til Herfølge, hvor jeg har virket som den

ene præst ud af tre. Jeg har haft meget med børn og unge at gøre gennem

kontakten til skolerne, til børnehaverne, og til gymnasiet. Jeg har arbejdet

med sorggrupper, og de vigtige sorgsamtaler med børn. Det er blevet en slags

speciale for mig. Nu glæder jeg mig ovenud til at begynde mit virke i Mosede

sogn, og jeg håber jeg kan løfte arven efter den tidligere præst; jeg glæder

mig til at lære sognets beboere og mine nye kolleger ved kirken at kende -

sammen vil vi arbejde for at Mosede kirke er et rart sted at komme".

Mosede menighedsråd glæder sig til det kommende samarbejde. Der bliver

afholdt indsættelsesgudstjeneste 13.december kl. 10:30.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?