6. maj 2021
Der bliver snart mere hjemmehjælp i Vallensbæk, for de borgere, der har allermest brug for det.
Der bliver snart mere hjemmehjælp i Vallensbæk, for de borgere, der har allermest brug for det.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere hjemmehjælp i Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere hjemmehjælp i Vallensbæk
Sydkysten - 19. marts 2014 kl. 09:27

Vallensbæk: Der bliver snart mere hjemmehjælp til de borgere i Vallensbæk, der har allermest brug for det.

De svageste modtagere af hjemmehjælp vil nemlig fremover få en halv time mere om ugen som et supplement til den hjemmehjælp, de allerede får. Borgerne får selv mulighed for at vælge, hvordan de vil bruge den ekstra tid.

- Med aftalen har vi sikret et løft til de svageste borgere, og det giver mere livskvalitet til den enkelte, udtaler Anette Eriksen (K), som er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget vil på næste udvalgsmøde drøfte, hvem der hører til i gruppen af borgere, der har allermest brug for den ekstra hjemmehjælp.

Udvalget skal også drøfte, hvilke konkrete tilbud om ekstra hjemmehjælp, borgerne kan vælge imellem. Det bliver nemlig op til den enkelte borger selv at vælge, hvilken form for ekstra hjælp de ønsker. Det kan være et ekstra bad, en hovedrengøring, en hyggesnak med kaffe, måske en spadseretur eller noget helt femte.

Når udvalget har behandlet sagen, går kommunen i gang med at etablere tilbuddene om ekstra hjemmehjælp.

Også beboerne i kommunens plejeboliger får del i ældrepuljen. Her har man valgt at bruge pengene til omsorg og aktiviteter og til at skabe mere hygge, socialt samvær og tryghed samt en udbygning af terrassen i plejeenhed Rønnebo.

Der bliver også plads til et nyt spisetilbud til svage ældre, der ikke bor i ældre- eller plejeboliger og dermed ikke kan benytte caféerne og fællesspisningen.

- Spisetilbuddet skal skabe fællesskab og sociale netværk for de ældre, som sidder alene og ikke har nogen at spise sammen med, siger udvalgsformanden.

Vallensbæk Kommune har også valgt at bruge en del af pengene på rehabilitering, genoptræning og kompetenceudvikling af medarbejderne i hjemmeplejen og sygeplejen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?