15. december 2018
Meiling Zhangs nye akupunkturklinik holder til på 2. sal i Waves. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Meiling Zhangs nye akupunkturklinik holder til på 2. sal i Waves. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Meiling arbejder for kroppens balance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meiling arbejder for kroppens balance
Sydkysten - 12. maj 2018 kl. 06:01
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En sund krop er en krop i balance, og længerevarende ubalance kan føre til sygdomme. Sådan lyder grundprincippet i kinesisk medicin, fortæller Meiling Zhang, der for nylig har åbnet sin egen akupunkturklinik i shoppingcentret Waves i Hundige.

- Hvis man lider af en eller anden skavank, for eksempel forstoppelse, hovedpine, dårlig søvn, træthed eller andet, så er det et tegn på, at der er noget i kroppen, som ikke er, som det skal være. Det kan muligvis være, at det skyldes noget, du har spist, eller andet ved din livsstil, som ikke er hensigtsmæssigt, fortæller Meiling, der har interesseret sig for kroppen, og hvordan man holder den sund, lige siden sin opvækst i Kina.

Hun kom til Danmark i 1985 og blev derefter uddannet farmakonom og lægemiddelkonsulent. Til daglig arbejder hun på et sygehus, men det var drømmen om også at praktisere den kinesiske medicin og interessen for at hjælpe folk med forskellige sundhedsproblemer, der fik hende til at åbne akupunkturklinikken ved siden af sit arbejde på sygehuset.

Livsenergien Qi

Mange vil måske forbinde akupunktur med den karakteristiske nålebehandling, men akupunkturen, som er en del af den traditionelle kinesiske medicin, dækker en del bredere end det, forklarer Meiling. Det handler om at stimulere bestemte steder på kroppen med henblik på at genskabe balancen og forbedre cirkulationen af livsenergien Qi, som ifølge den kinesiske medicin har en afgørende rolle for en velfungerende krop. Til det formål benytter hun flere metoder, bl.a. nåle, massage med varme sten og såkaldt cupping med mere. Metoden kommer an på, hvad man fejler, og hvad behovet er.

- I forbindelse med behandling vejleder jeg også om livsstil, og hvad man skal spise for at holde kroppen i balance, siger Meiling, der fortæller, at både kostvejledning og akupunktur også kan bruges som forebyggende behandling.

Et område, der særligt har hendes interesse, er behandling af lammelser i ansigtet eller kroppen:

- Det fascinerer mig at se effekten, der kommer stille og roligt over tiden, og det er en rar følelse at kunne hjælpe nogen og forbedre deres livskvalitet, siger hun.

To verdener mødes

Med hendes daglige virke i farmakologiens verden og et sundhedssystem, der bygger på vestlig medicin, kan det måske synes, at Meiling Zhang færdes i to medicinske verdener, der ofte bliver sat i modsætning til hinanden. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, mener akupunktøren, der dog nøjes med at tage lægemidler, når det er højst nødvendigt.

- Jeg synes, det er meget interessant, hvad medicin kan gøre i kroppen, men på den anden side er jeg også meget bevidst om bivirkningerne. Det får mig til at tænke, at det er godt, at medicin er der, hvis det er absolut nødvendigt, men hvis man kan undgå det, vil jeg i hvert fald foretrække noget andet end medicin, siger hun.

- I Kina siger vi, at i stedet for at bruge medicin skal man sørge for den rigtige kost og livsstil for at bringe kroppen i balance og dermed undgå at blive syg, fortæller Meiling Zhang, der er godkendt som registreret alternativ behandler (RAB) og medlem af Praktiserende Akupunktører.

Man finder Tai Lai Kinesisk Akupunkturklinik på 2. sal i Waves - opgangen er ved siden af den nye Café Korn. Der er konsultation efter aftale.
Telefonnummeret til klinikken er: 93 94 58 88.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk