20. juni 2019
Der var store nerver på til første liveshow og adrenalinet pumpede, men heldigvis gik det godt, og Anthony og makkeren Jasmin gik sikkert videre.
Der var store nerver på til første liveshow og adrenalinet pumpede, men heldigvis gik det godt, og Anthony og makkeren Jasmin gik sikkert videre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal gymnasieelev med i X Factor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal gymnasieelev med i X Factor
Sydkysten - 26. februar 2014 kl. 10:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj: Til dagligt er Anthony Lopez en helt almindelig gymnasieelev på CPH West, Gymnasierne i Ishøj, hvor han går på tredje år på elitesportslinjen på hhx. Men lige for tiden er der ikke meget tid til skolearbejde for 20-årige Anthony Lopez.

Hver fredag står den nemlig på musikalsk eksamen i X Factor foran et feststemt publikum i DR Byen og godt 1,5 millioner danskere hjemme foran skærmene. Sammen med makkeren Jasmin danner han duoen Anthony Jasmin, der har Thomas Blachmann som mentor. De er gået sikkert videre fra de to første shows, og det har betydet en fuldstændig ændret hverdag for Anthony.

- Det er blevet ret svært at passe skolen, for vi øver hver dag hele ugen fra klokken 9 om morgenen og ofte til sent om aftenen. Men jeg prøver at følge med, så godt jeg kan, og heldigvis er vores rektor, Trine, meget forstående i forhold til det, jeg har gang i. Jeg er hele tiden i kontakt med hende og lærerne, så jeg kan få lavet de forskellige opgaver. Selvom X Factor er en kæmpe chance, skal jeg jo også have min studentereksamen. Jeg har jo ikke arbejdet i tre år for at opgive nu, siger Anthony.

Første gang på scene

Mens de fleste af X Factor deltagerne i år har en form for formel musikalsk baggrund, så har Anthony aldrig spillet i et band eller fået undervisning i sang og musik. Faktisk er X Factor hans første erfaring med at stå på en scene og performe foran et publikum.

- Jeg har altid været glad for at synge, men kun som en hobby, og jeg har været alt for genert til at synge foran andre. Det har bare været på mit eget værelse eller i badet, som de fleste andre, griner Anthony.

Han har dog altid vidst, at han godt kunne synge, og efter nogle års tilløb tog han mod til sig og stillede op til audition i X Factor, hvilket da også blev en grænseoverskridende oplevelse.

Læs mere i Sydkysten Weekend fredag den 28. februar.