26. maj 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinder stjal kød fra supermarkeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder stjal kød fra supermarkeder
Opdateret 15. maj 2020 kl. 10:23
Sydkysten - 15. maj 2020 kl. 10:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag klokken 18.10 anmeldte personale fra supermarkedet Rema 1000, Greve Centervej, at to kvinder tidligere på eftermiddagen havde stjålet kødvarer fra supermarkedets kølemontre og uden at betale var kørt fra stedet i en personbil. Personalet havde undret sig over kvindernes adfærd, da de forlod butikken og noterede sig for en sikkerheds skyld nummerpladen på den bil, de kørte i.

Efterfølgende kontrol via overvågningen i forretningen afslørede så tyveri af kødvarer for 618 kr.

Politiet kørte til bilejerens adresse i Ishøj, hvor politiet traf to kvinder begge på 59 år fra Ishøj. Da de begge kunne mistænkes for at have været i Rema 1000 for at stjæle kødvarer, blev de sigtet herfor, samtidig med at politiet foretog en ransagning af bopælen, hvor politiet i fryseren fandt de stjålne kødvarer samt nogle andre kødvarer fra supermarkedet Meny, Karlslunde Parkvej, Karlslunde.

Ingen af kødvarerne var frosne, så politiet formodede, at der var tale om tyvekoster fra begge supermarkeder, fordi kvinderne ikke havde nogen kvittering fra butikkerne.

En patrulje blev sendt til Meny i Karlslunde, hvor det blev klarlagt, at kvinder også havde været der og stjålet kødvarer for 731 kr. Derfor blev de sigtet for butikstyveri fra begge supermarkeder, som nu har et erstatningskrav på de stjålne kødvarer.

Butikkerne måtte nemlig kassere varerne, da de ifølge reglerne ikke havde været opbevaret korrekt ifølge fødevaremyndighedernes bestemmelser. De to sigtede kan nu også forvente et erstatningskrav sammen med den afgørelse, som de vil få i anledning af butikstyverierne.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?