20. september 2021
Jens Hansen, formand for Kristendemokraterne i Greve, Eva Guldfred, spidskandidat for Kristendemokraterne, Brigitte Klintskov Jerkel, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti og Jess Eiberg Hansen, kandidat og næstformand for Det Konservative Folkeparti er glade for aftalen. Pressefoto
Jens Hansen, formand for Kristendemokraterne i Greve, Eva Guldfred, spidskandidat for Kristendemokraterne, Brigitte Klintskov Jerkel, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti og Jess Eiberg Hansen, kandidat og næstformand for Det Konservative Folkeparti er glade for aftalen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative og Kristendemokraterne indgår valgforbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative og Kristendemokraterne indgår valgforbund
Sydkysten - 13. september 2021 kl. 17:11

Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne har indgået valgforbund i forbindelse med kommunalvalget.

Selvom et valgforbund ofte har en ren stemmeteknisk effekt ved for eksempel at minimere stemmespild, så giver det også et tydeligt politisk signal om at være et borgerligt alternativ til det siddende flertal i byrådet.

Brigitte Klintskov Jerkel, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti i Greve, udtaler:

- Greve kommune skal være et godt sted at bo og leve, hvor borgerne har indflydelse på områder, som vedrører deres dagligdag. Greve Kommune skal være bedre til at lytte og inddrage borgerne i fremtiden. Det har kommunen ikke været gode nok til. Tænk blot på lokalplanen for Strandvejen, Plejecenteret i Tune, højhusbyggeriet i Hundige, de lokale iværksættere som vil sælge is og drikkevarer, og beboere i Karlslunde som får oversvømmet deres haver. Som Borgmesterkandidat vil jeg arbejde for borgerudvalg, hvor borgerne får indflydelse på løsninger, når et nyt område skal udvikles.

Eva Guldfred, spidskandidat for Kristendemokraterne (KD) udtaler:

- I forbindelse med det kommende valg ser vi i KD det enkelte menneske som unikt, og det skal ikke sættes ind i regneark. Familien er samfundets byggesten og familier med særlige behov skal støttes. Vi ønsker at borgerne skal høres i sager der vedrører dem. Vi skal passe på miljøet, og det samt de mange andre udfordringer vi står overfor, klares bedst ved at have et bredt samarbejde i byrådet.

Ved kommunalvalget i november er Det konservative Folkeparti og Kristendemokraterne borgerlige partier, der vil arbejde for hele Greve fra Hundige til Mosede og fra Karlslunde til Tune. Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne har flere ting at være fælles om, fortæller de:

- Vi skal som politikere kunne se udover økonomi og budgetforhandlinger - det politiske lederskab skal handle om at se den værdi, som der er i inddrage borgere, interesseorganisationer, virksomheder og engagerede ildsjæle. Det kræver mod, vilje og åbenhed overfør løsninger man ikke selv havde tænkt over. Kun sådan kan vi sammen skabe den kommune vi ønsker.

Familien er desuden i centrum hos de to partier.

- Vi kan gøre mere for at gøre hverdagen lettere for den enkelte familie i Greve. Lige fra at sikre en ordentlig offentlig service, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte families behov fremfor bureaukratiske bindinger og til at vi tænker hele familiens levetid igennem. Det er i Greve, at familielivet skal leves bedst.

Synes du, at kommunen er der for dig?