25. januar 2021
Vallensbæk Kommunen vil have mindre vejstøj.
Vallensbæk Kommunen vil have mindre vejstøj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune reducerer støjen ved Køge Bugt Motorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune reducerer støjen ved Køge Bugt Motorvejen
Sydkysten - 27. november 2020 kl. 05:40

Forleden besluttede Vallensbæks Kommunalbestyrelse, at arbejde videre med et projekt, der skal sænke trafikstøjen på cykelstien under Køge Bugt Motorvejen ved Egeskovvej.

- Jeg mener stadig, at staten bør tage ansvar for støjen, der kommer fra deres motorveje. Men det har lange udsigter, derfor laver vi gerne lokale løsninger, som kan tage noget af den støj, vores borgere oplever. Vi samarbejder med Gate 21, som endnu engang har bidraget til et forsøgsprojekt med en løsning på en støjproblematik ved Køge Bugt Motorvejen. Vi håber på gode resultater, så løsningen på sigt kan skaleres op, så flere borgere kan blive skærmet fra støjen, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.

På en 100 meter lang strækning vil kommunen i samarbejde med Gate 21 montere det hollandske firma 4Silences løsning. Det er en støjskærm, som ikke er særlig høj, men hvis effekt svarer til en tre meter høj støjskærm. I Vallensbæk håber de at kunne reducere støjen på stien og det grønne areal ved Egeskovvej med op til 9db.

Teknologien bag skærmen er baseret på diffraktion. En diffraktor er et element med åbninger i forskellige dybder, der afbøjer lydbølgerne opad. Det skulle gerne skabe et mere støjsvagt område ved siden af vejen - i kommunens tilfælde på cykelstien og det grønne område nord for Egeskovvej.

4Silences løsninger er afprøvet med gode resultater på forskellige forsøgs- og demonstrationsprojekter i blandt andet Holland. Løsningerne er ikke godkendte i Danmark og indgår ikke i den beregningsmodel, som man normalt anvender, når trafikstøj beregnes.

I Vallensbæk er de i dialog med Vejdirektoratet om at få projektet godkendt - for de kan ikke sætte løsningen op, før Vejdirektoratet har tilkendegivet, at de er med i projektet.

Løsningen bliver sat op i samarbejde med Gate 21.

Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj. Derfor har Vallensbæk Kommune også indsnævret vejene flere steder - fx på Strandesplanaden, Vallensbæk Torvevej og Vallensbækvej - og dermed nedsat den tilladte hastighed til 50 km/t.

På Strandesplanaden, Vallensbæk Torvevej og Vallensbækvej har de udover at sætte hastigheden ned også asfalteret med støjsvag asfalt.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?