31. maj 2020
Carsten Mølgaard Hansen har været sognepræst i Solrød Sogn siden 2017.
Carsten Mølgaard Hansen har været sognepræst i Solrød Sogn siden 2017.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Døden er blevet aktuel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: Døden er blevet aktuel
Sydkysten - 08. april 2020 kl. 12:26
Af Carsten Mølgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I år skulle jeg have prædiket langfredag. Det bliver dog ikke til noget. Påsken er aflyst - i hvert fald som vi kender den. Andre langfredage har jeg prædiket om, hvor dystert denne dag er skildret i Bibelen, og om hvor lidt af den dysterhed, jeg egentlig tror, vi forstår. Døden, som langfredag handler om, har jeg nemlig argumenteret for, er os fjern.

I år har én helt særlig begivenhed dog gjort, at jeg, hvis jeg skulle have prædiket på fredag, måtte sige noget andet. Én helt særlig begivenhed har nemlig gjort, at jeg tror, at vi i år forstår langfredags dysterhed meget bedre, end vi gjorde det sidste år. Døden er os nemlig ikke længere fjern. Sårbarhed og afmagt er os ikke længere fjern. Det er blevet langfredag.

Midt i den tid, vi er i nu, får jeg lidt dårlig smag i munden over, hvordan jeg tidligere har prædiket om, at vi måske havde opbygget en kultur, hvor døden, sårbarheden og afmagten var os al for fjern. For kan man sige, at dét, der sker nu, så er, hvad jeg ønskede, der skulle ske?

Det er det selvfølgelig ikke. Pandemien, vi ser nu, er langt voldsommere end den aktualisering af død, sårbarhed og afmagt, som jeg havde forestillet mig. Dét, jeg havde forestillet mig, var et mere 'normalt' brud med den langfredagsløse kultur, der har bygget en tro på, at vi mennesker er små-guder og supermænd, der render rundt i en paradisisk og udødelig verden, hvor alt er muligt, hvor selvrealisering er det primære mål, og hvor det kun er én selv, der sætter grænserne for, hvad men kan opnå.

Men hvad havde jeg egentlig regnet med? For kan et brud med en kultur overhovedet tænkes at kunne kaldes 'normal'? Har historien akkurat ikke lært os, at det skal gå galt, førend vi mennesker tager ved lære? Og hvis det vitterligt først skal gå galt, ville en ignorance overfor døden og en falsk tillid til menneskets kunnen alligevel så ikke bare være bedre?

Igen må jeg dog sige nej. Selvom den igangværende pandemi er forfærdelig, så nægter jeg nemlig at gå på kompromis med, hvad jeg vil kalde en sund refleksion over sin eksistens og dets skrøbelighed. Vi er nemlig dødelige, sårbare og magtesløse - noget vi også var før corona - og det skal vi altså vide.

Skal jeg samle op, må jeg sige, at det af grundende, jeg har skrevet, er en rigtig svær tid, vi lever i. Vi er nemlig blevet tvunget til at tale om døden, sårbarheden og afmagten, og det kan altså for mange både være en uvant og skræmmende situation. Akkurat derfor er det vigtigste også lige nu, at vi viser respekt, tager hinanden seriøst og giver hinanden håb og livsmod. Frygt er nemlig en helt naturlig reaktion overfor døden, sårbarheden og magtesløsheden, men hvor vi ikke kan gøre noget ved disse tre, så kan vi dog gøre noget ved frygten. Det kræver dog, at vi står sammen. Sammen hver for sig.

Carsten Mølgaard Hansen har været sognepræst i Solrød Sogn siden 2017.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?