23. marts 2019
Efter Jesper Juls død har en af hans tidligere karateelever startet en indsamling til fordel for betjentens børn. Foto: Kenn Thomsen
Efter Jesper Juls død har en af hans tidligere karateelever startet en indsamling til fordel for betjentens børn. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karateklub: Vi kommer til at mangle det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karateklub: Vi kommer til at mangle det hele
Opdateret 09. december 2016 kl. 15:45
Sydkysten - 08. december 2016 kl. 16:24
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg kan godt sige, vi kommer til at mangle det hele. Det er et kæmpehul, han efterlader. Ingen har så store sko til at udfylde den rolle, han havde.

arrow Læs også: Starter indsamling til dræbt betjents børn

Sådan siger formanden i Tatakau Karate Solrød, Lars Ljunggren, om den dræbte politibetjent Jesper Jul, som i sin fritid var dybt engageret i karatesporten - først i Solrød Karate Klub og siden i Tatakau Karate Solrød, som han selv var medstifter af for omtrent fem år siden.

Jesper Jul var selv eliteudøver og vandt flere gange DM-guld, men derudover var han også træner for mange børn og unge. Således er manden bag indsamlingen til Jesper Juls børn, Emil Vøhlert, selv blevet trænet af Jesper Jul, ligesom han har trænet Lars Ljunggrens egen søn fra hvidt til sort bælte. Flere af sine unge talenter var han også med til at føre til tops i form af medaljer til VM for juniorer og til DM.

- Han var exceptionelt god til børn og unge, også dem med udfordringer. Han havde en ekstrem ro over sig og en evne til at få dig til at tro på dig selv, siger Lars Ljunggren.

Og netop her vil klubben komme til at mangle den 43-årige hundeførers evner, fremhæver formanden.

- Det var ham, der stod for at træne de sorte bælter. Alene der er det et stort tab, siger Lars Ljunggren.

På lørdag bliver der afholdt en mindetræning for Jesper Jul. Alle, der har trænet med ham - ligegyldigt om det er karate eller anden kampsport, som Jesper Jul også dyrkede - er velkomne, fremhæver formanden.

- Alle skal have muligheden for at komme med. Jesper gik altid all in, så vi træner en halv til en hel time først. Det vil helt sikkert være i hans ånd, siger Lars Ljunggren.

arrow Jesper Jul fejrer 30 års karatejubilæum
01. februar 2015 kl. 17:00 Opdateret: kl. 08:53
arrow Tidligere karateelev står bag indsamling
08. december 2016 kl. 11:40 Opdateret: kl. 15:45
arrow Betjente i sorg over tabet af kollega
08. december 2016 kl. 09:46 Opdateret: kl. 06:41