Julekoncert i Hundige

<p>Hundige: Mandag den 10. december kl. 16.30 i Hundige Kirke holdes julekoncert med »Nodespirerne«, »Scratch« og »GUO«. Det er efterhånden blevet en tradition, at de tre elevorkestre fra Blæserskolen på Den Musiske Skole i Greve blæser julen i gang i Hundige Kirke. Og i år er ingen undtagelse. Ved julekoncerten spiller de tre orkestre både hver for sig og sammen. Deres repertoire spænder fra klassisk til rock, og de ledes af henholdsvis Tina Husbye Kjærgaard og Robert Bang. Der er gratis adgang til koncerten.</p>