30. oktober 2020
Uddeler i Superbrugsen i Vallensbæk, Jan Rasmussen, fejrer torsdag 25-års jubilæum i Coop. Foto: Søren Schaadt Larsen
Uddeler i Superbrugsen i Vallensbæk, Jan Rasmussen, fejrer torsdag 25-års jubilæum i Coop. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jan fejrer 25 år i Coops supermarkeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jan fejrer 25 år i Coops supermarkeder
Sydkysten - 24. september 2020 kl. 05:11
Af Søren Schaadt Larsen

Godmorgen, lyder det fra en kunde, mens hun griner og kigger på sit ur som viser at den er 10.

- Morgen? Det er vist længe siden, siger Jan Rasmussen og griner. Jan Rasmussen kender sine kunder, han hilser gerne på dem og de får gerne en hjertelig kommentar med på vejen, ligesom kunderne hilser på ham, når de møder ham i Superbrugsen Vallensbæk.

Jan Rasmussen er uddeler, hvad der svarer til butikschef, i butikken, og på torsdag kan han fejre 25 års jubilæum i Coop-koncernen. Det er blandt andet kundekontakten, der driver ham, men også konkurrencen, som løbende er blevet hårdere på detailmarkedet.

- Der er øget konkurrence og kunderne stiller krav. Samtidig er vi mange om buddet. Det er det, der gør arbejdet spændende. Vi skal gøre vores bedste hver dag. Der er ikke to dage, der er ens. Vi har med mennesker at gøre, så der sker altid noget nyt og spændende. Det er konkurrencen, der driver os, og vi vil gerne være de bedste og Vallensbæks foretrukne supermarked, siger Jan Rasmussen.

Jan Rasmussens seneste projekt, har været en ombygning af Superbrugsen i Vallensbæk, som tidligere i år blev genåbnet med en række nye afdelinger, blandt havde bageren fået en omgang:

- Det er for at gøre det så indbydende, vi kan. Og så skal vi jo følge med tiden, forklarer Jan Rasmussen.

Hans karriere i Coop har fulgt Coops karrierestige, hvor han som uddannet kommis kom ind i koncernen i 1995, hvor han blev ansat i Kvickly på Frederiksberg. Men allerede inden da, var hele hans arbejdsliv foregået i detailhandlen:

- Jeg startede som flaskedreng i Favør som 13-årig, forklarer han og fortæller, at han efterfølgende kom i lære som kommis i Prima som 16-årig.

- Jeg har aldrig lavet andet, siger han og griner.

Favør og Prima stoppede med at eksistere for mange år siden, da de blev optaget i SuperBest-kæden - som nu er blevet til Meny.

Efter at have været i en række Coop-butikker fra 1995 og frem, kom han til Superbrugsen Vallensbæk 1, marts 2014, hvor han nyder sit arbejde i butikken sammen med de godt 40 ansatte.

- Man er meget på i løbet af sådan en dag. Det er det, der er fedt ved jobbet, forklarer han og fortæller om en fritid, som nærmest står i kontrast:

- Jeg elsker at fiske. Jeg får stresset af på den måde. Jeg kan godt lide roen, siger Jan Rasmussen og uddyber:

- Jeg elsker, at det bliver hektisk i butikken, men jeg elsker også roen på en fisketur, lyder det fra købmanden.

Jan Rasmussen vil blive fejret torsdag fra klokken otte til 11 i butikken - efter alle coronakunstens regler.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?