12. maj 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj By Center genåbner på sikker vis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj By Center genåbner på sikker vis
Sydkysten - 20. april 2021 kl. 19:55

Onsdag den 21. april slår Ishøj By Center igen dørene op efter godt 4 måneders nedlukning.

Genåbningen sker på både sikker og forsvarlig vis, hvor alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes. Derudover vil Ishøj By Center som en naturlig del af den nye hverdag fastholde de mange corona-tiltag, som gennem det seneste år er blevet iværksat.

- Vi er meget glade for at kunne byde velkommen tilbage i vores centre landet over. Vi har både før, under og efter nedlukningen haft fuld fokus på at kunne tilbyde vores kunder en helt sikker shoppingoplevelse. De mange afstands- og hygiejnetiltag, som løbende er indført under pandemien, fortsætter lige så længe, der er behov for det, udtaler Jesper Faurholdt, der er adm. direktør i Danske Shoppingcentre, som ejer Ishøj By Center.

I Ishøj By Center er man helt klar til at åbne dørene igen.

- Det er vigtigt for os, at både butiksansatte og besøgende føler sig trygge i vores centre. Så man vil stadig blive mødt af coronavagter, der sikrer overholdelse af mundbinds-, hygiejneog afstandskrav. Vi har fortsat spritdispensere i hele centret og sørger for grundig og hyppig rengøring samt den velkendte afstandsmarkering og skilte, der viser, hvilken retning man skal gå," siger Torben Hemmingsen, som er Center Manager i Ishøj By Center.

Centrenes store gennemsnitsstørrelse betyder, at der er god plads til, at kunderne kan holde afstand og passe på hinanden.

- Selvom vi har rigtig god plads i alle centre, fortsætter vi også med at live-overvåge antallet af kunder, så vi sikrer, at vi ikke har flere besøgende, end at vi til enhver tid overholder retningslinjerne, siger Jesper Faurholdt og fortsætter:

- Vi opfordrer fortsat alle vores besøgende til at passe godt på hinanden, så vi kan være sikkert sammen. Danske Shoppingcentre er sat i verden for at skabe gode shoppingoplevelser til vores mange besøgende, og vi er glade for, at vi nu igen kan skabe rammerne for danskernes indkøb.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?