29. januar 2020
Der er flest damer med på turene, men vi vil også gerne have nogle flere mænd med, siger Erna Ploug Andersen (t.v.). PR-foto
Der er flest damer med på turene, men vi vil også gerne have nogle flere mænd med, siger Erna Ploug Andersen (t.v.). PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hyggelige indkøbsture med socialt samvær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hyggelige indkøbsture med socialt samvær
Sydkysten - 08. januar 2020 kl. 14:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gang om måneden kører en busfuld Vallensbæk-seniorer på indkøbstur til forskellige indkøbscentre i hovedstadsområdet.

- Det er skønt at komme ud og handle. Vi køber for eksempel bluser, frakker og hårspænder, siger 69-årige Erna Ploug Andersen fra Vallensbæk, der er en af de faste deltagere på Ældrerådets indkøbsture.

Lonnie Jørgensen på 68 stemmer i:

- Det sociale samvær er vigtigt. Vi får en god frokost, og vi får grinet rigtig meget, siger hun, mens hun kører en kørestolsbruger hen til bussens lift. De deltagere, der har bentøjet i orden, sørger for at hjælpe dem, der bruger rollator eller kørestol.

På spørgsmålet om, hvilket center, deltagerne bedst kan lide, fordeler svarene sig nogenlunde ligeligt imellem Rødovre Centrum og Waves.

- Men det er rigtig fint, at det er et nyt sted hver gang, siger Erna, inden hun og de andre deltagere stiger på bussen.

Om turene
Der er indkøbsture den 3. tirsdag i hver måned, undtagen juni, juli og december, og på www.vallensbaek.dk/aktiviteter kan man se, hvor turene går hen. Man kan stå på bussen kl. 10 ved Pilehavehus eller kl. 10.20 ved Vallensbæk Rådhus, og der køres hjem igen kl. 14.

Tilmelding senest torsdagen før til Niels Erik Tulstrup på tlf: 4373 3423 eller Birgit Seiersen på tlf: 2947 0395.