17. januar 2019
Stranden i Solrød er for tiden ramt af fedtemøg. Foto: Preben Larsen
Stranden i Solrød er for tiden ramt af fedtemøg. Foto: Preben Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højvande har sendt fedtemøg ind på stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højvande har sendt fedtemøg ind på stranden
Sydkysten - 10. januar 2019 kl. 12:08
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De første dage af januar bød på højvande i Køge Bugt, og det har sat sit spor på stranden i Solrød. Her er en hel del fedtemøg nemlig skyllet ind og har lagt sig helt op til klitterne.

Selvom det næppe er et kønt syn, som møder strandgæsterne, har Strandrenselauget i Solrød alligevel valgt at se tiden an, inden man renser stranden for fedtemøg. Det fortæller Preben Larsen, som er medlem af Strandrenselauget i Solrød og tovholder for strandrensningen.

- Snart kommer der højvande igen. Lige nu er det Fyn, der er udsat, men der kommer også højvande i Køge Bugt på et tidspunkt i løbet af de næste par dage - og hver gang der kommer højvande, kommer der jo fedtemøg med ind, som det ser ud nu, siger han og fortsætter:

- Det kan ikke betale sig at begynde at rense det nu, for det koster rigtig mange penge, når der er så meget, og det skal jo også ned i biogasanlægget.

Derfor har lauget besluttet, at man tidligst vil rense stranden i februar, alt efter hvad vejrudsigten siger.

Cadmium under opsyn

Derudover holder man øje med fedtemøgets indhold af tungmetallet cadmium, da fedtemøget, sammen med de øvrige restprodukter fra biogasfremstillingen, bruges til gødning, når det har været igennem biogasanlægget.

I den forbindelse er der en grænseværdi for cadmium, som fedtemøget skal overholde, fortæller Preben Larsen.

- Hvis fedtemøget ikke overholder grænseværdien for cadmium, må det gerne blive liggende på stranden, men hvis vi fjerner det fra stranden, er det miljøfarligt affald, og så kan vi ikke køre det i biogasanlægget, siger Preben Larsen, som fortæller, at den eneste mulighed i dette tilfælde er, at man kører fedtemøget ud i vandet igen. Men det er ikke den bedste løsning, tilføjer han:

- Vi vil helst have det op i biogasanlægget, når vi renser, for hvis vi kører det ud i vandet, kommer det bare ind igen.

Der bliver taget en prøve en gang om måneden, som viser, om cadmiumindholdet ligger inden for grænseværdien - og det er altså den prøve sammen med vejrudsigten, som afgør, hvornår stranden skal renses næste gang.

Indtil da hæfter Preben Larsen sig ved, at der trods den betragtelige mængde fedtemøg dog er plads til uhindret at gå ture på stranden.

- Netop fordi fedtemøget er kommet ind med højvandet, ligger det faktisk oppe langs klitterne, og så er der egentlig en bræmme langs vandet, hvor man godt kan gå. Samtidig lugter det ikke, fordi det er koldt, og fedtemøget derfor ikke rådner, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk