20. oktober 2019
Vagn Hoffmann
Foto: Vagn Hoffmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndboldklub får 10.000 til tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldklub får 10.000 til tur
Sydkysten - 01. oktober 2019 kl. 13:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk Banko uddelte mandag 10.000 kr. til VI39 Håndbold Ungdomsafdeling. Modtagerne var Lasse Knudsen, træner og bestyrelsesmedlem af VI39 Håndbold og Rasmus Jensen træner i Ungdomsafdelingen. Med sig havde de tre unge spillere Jeppe, Noah og Benjamin fra U11 og U13.

Håndbold afdelingen tager en til to gange om året på fællestur med alle drenge og piger i hele ungdomsafdelingen.

- Vi skal ikke nødvendigvis udvikle en ny Mikkel Hansen. Det sociale aspekt betyder meget for vores håndboldafdeling. Pengene skal derfor bruges til at sikre, at alle unge - uanset økonomi - kan komme med på turen, siger Lasse Knudsen fra håndboldklubben.

Formanden for Vallensbæk Banko Claus Weichel var en glad mand. Han sagde til Sydkysten:

- Formålet passer perfekt til Vallensbæk Bankos intentioner med at udlodde en del af overskuddet. Det er en god dag, når pengene kan glæde børn og unge, som har det lidt sværere end andre.