6. december 2019
Eleverne på NEXT Sydkysten Gymnasium har arbejdet hårdt. PR-foto
Eleverne på NEXT Sydkysten Gymnasium har arbejdet hårdt. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever samler 70.000 ind til god sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever samler 70.000 ind til god sag
Sydkysten - 16. november 2019 kl. 18:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj: Der var dømt bilvask, rengøring og meget andet, da mere end 200 elever fra NEXT Sydkysten Gymnasium deltog i Operation Dagsværk.

Alle 2.gere fra Sydkysten Gymnasium arbejdede hårdt den 6. november. Mens nogle var ude og arbejde, knoklede andre hjemme på skolen for at tjene penge til et velgørende formål.

En af en hovedkræfterne bag den gode sag er eleven Mike Olsen, der sørgede for at få 2.gerne i arbejde til Operation Dagsværk, mens han selv fik til job at rengøre og rydde op i skolens kemilokaler på selve dagen.

- Det er fedt at være med til at støtte et godt formål, det giver en god følelse. Samtidig så giver Operation Dagsværk også mulighed for at komme i en slags minipraktik. Hvis man f.eks. synes, at universitetet er spændende, så kan man få noget arbejde der i 5 timer og se det an, fortæller den arbejdsomme gymnasieelev.

De unge tager ansvar
Sydkysten Gymnasiums rektor, Lene Müller, er mere end tilfreds med det store ansvar og arbejde, som eleverne har lagt i dagen.

- Vi er glade for, at vi som skole kan støtte op om Operation Dagsværk. I år har vores elever indsamlet penge til et 3-årigt projekt, der skal hjælpe unge med handicap i Uganda, fortæller Lene Müller og fortsætter:

- Det har været en stor glæde at opleve elevernes store engagement. De har været meget kreative med idéer til at tjene penge, både uden for skolen og på skolen. På skolen har eleverne tjent penge ved at vaske og støvsuge lærernes biler, og andre har hjulpet vores pedeller med at hænge nye tavler op på vores gange. Nogle af dem skal arbejde for bl.a. Københavns Universitet i weekenden, udtaler den stolte rektor.

Skolen regner med at have indsamlet tæt på 70.000 kr. gennem elevernes aktiviteter, og det er noget, som de er rigtig stolte af.