10. april 2020
Der ligger allerede et stort rensningsanlæg ved Avedøre, men hvis man samler alle Københavns rensningsanlæg i området, vil det blive kæmpestort, og det scenarium frygter man både i Ishøj og Vallensbæk. Foto: Søren Schaadt Larsen
Der ligger allerede et stort rensningsanlæg ved Avedøre, men hvis man samler alle Københavns rensningsanlæg i området, vil det blive kæmpestort, og det scenarium frygter man både i Ishøj og Vallensbæk. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frygter spildevand i Strandparkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygter spildevand i Strandparkerne
Sydkysten - 13. marts 2020 kl. 18:41
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige nu er der tre rensningsanlæg i København. Men i fremtiden kan det ende med, at der kun er et - som risikerer at ligge ved Køge Bugt.

En sådan placering falder hverken ikke i god jord i Ishøj eller i Vallensbæk:

- Det vi kan frygte, at hvis man lægger alle tre rensningsanlæg der, eller på en af de kommende holme, det er at der er en risiko for, at der kommer overløb, hvis der kommer meget ekstra regn og spildevand, så flyder der beskidt vand ud i Køge Bugt i Strandparkområderne, siger Ebbe Rosenberg (S), Ishøj byråds repræsentant i Biofos' bestyrelse.

Sender problemet mod syd
Den kommunalt ejede spildevandsvirksomhed BIOFOS er ved at høre de 15 ejerkommuner i København og omegn, hvor fremtidens rensningsanlæg skal placeres, og en af mulighederne er at de samles på en af de holme, som man vil anlægge ud for Hvidovre. Og den løsning mener borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen (K), svarer til blot at sende problemet videre mod syd:

- I København sløjfer man rensningsanlægget på Lynetten for at bygge fine boliger på Lynetteholmen, og så flytter de måske rensningsanlægget herned sydpå i stedet, og så er det os, der såkaldt sidder med "lorten", siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk og næstformand for bestyrelsen i Biofos.

Han er, ligesom en række kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de to kommuner, trætte af, at beskidt industri fra København ender som en gene for borgerne syd for København.

- Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at Københavnerne skal bruge os som losseplads. I Vallensbæk har vi naturskønne områder, vi prioriterer et byrum af høj æstetisk kvalitet og vi værner om miljøet. Og sådan vil jeg selvfølgelig kæmpe for, at det skal blive ved med at være, siger Henrik Rasmussen.

Rensningsanlæggene står ikke for at skulle flyttes i morgen eller næste år, men Biofos er gået i gang med at planlægge fremtiden, og sikre at rensningsanlæggene også efter 2045 har den kapacitet, der kræves.

Flere placeringer i spil
Inden 2025 skal der træffes en principiel beslutning om, hvad der skal ske - så man på den måde blandt andet slipper for at bruge unødvendige penge på rensningsanlæg, der alligevel skal tages ud af drift.

Mulighederne er enten, at de tre anlæg samles og placeres enten på en af de kommende holme eller på Prøvestenen ved Amagers nordlige østside. At man kan lade de tre eksisterende rensningsanlæg blive på deres hidtidige placeringer på Damhusåen, Avedøre og Lynetten, eller at man kan flytte anlægget fra Lynetten til Prøvestenen, og lade de andre være, hvor de er.

Det er mulighederne, og her frygter politikerne i Vallensbæk og Ishøj altså, at det bliver en af holmene, og derfor forsøger de allerede fra begyndelsen at påvirke beslutningen:

- De vil gerne bevare de fine kulturinstitutioner derinde, mens vi får de store tekniske anlæg. Vi skal holde øje og lave noget lobbyarbejde, så det ikke alt sammen ender her, siger Ebbe Rosenberg.

I Vallensbæk er man kritiske overfor anlæggelsen af de ni holme ved Hvidovre, og her frygter borgmesteren, at hele Københavns rensningsanlæg kan blive det, der bliver den legaliserende grund til at bygge holmene.

- Det er jo en kæmpe udskrivning at bygge de øer, så her vil rensningsanlægget betyde en del. Men det må ikke være det, der gør, at man kan anlægge holmene, siger Henrik Rasmussen, som frygter at de ni Holme risikerer at spærre strømforholdene i bugten til gene for vores borgerne i strandpark-området.