20. oktober 2020
RealDania giver penge til at gøre Brohuset bæredygtigt. PR-foto
RealDania giver penge til at gøre Brohuset bæredygtigt. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fondspenge skal gøre Brohuset mere grønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fondspenge skal gøre Brohuset mere grønt
Sydkysten - 15. oktober 2020 kl. 06:20

500.000 kroner her og nu - og forhåbentlig 2,5 millioner kroner mere på sigt

Så mange penge modtager Ishøj Kommune fra Realdania til at gøre Brohuset mere bæredygtigt.

Renoveringen af Brohuset på Vejlebrovej 45 er allerede i fuld gang og har stort fokus på bæredygtighed, men med den nye pengepose kan kommunen tage endnu et skridt i den grønne retning.

- Klima og miljø ligger vores hjerte meget nært, og vi har allerede en lang række tiltag, som skal gøre Brohuset til en moderne og miljøvenlig bygning. Men det er naturligvis glædeligt, at vi nu får mulighed for at tage flere skridt og skrue endnu mere op for de grønne ambitioner, siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.

En bæredygtig og miljøvenlig bygning

Ishøj Kommune købte Brohuset i december 2018 og indledte en omfattende renovering og ombygning, som i løbet af de kommende år skal forvandle Brohuset til et moderne medborger- og sundhedshus.

En af ambitionerne er at skabe en bæredygtig og miljøvenlig bygning - og de 500.000 kroner fra Realdania skal derfor bruges til at analysere mulighederne for at gøre Brohuset mere grøn.

Når analysen er gennemført, kan Ishøj Kommune efterfølgende få adgang til endnu en pulje hos Realdania, som kan udløse yderligere ca. 2,5 millioner kroner. Disse penge kan så blive brugt til at føre de planlagte forbedringer ud i livet.

Hos Ishøj Kommune er arbejdet allerede gået i gang med at finde de største miljøgevinster i renoveringen af Brohuset.

- I samarbejde med vores entreprenører og rådgivere kigger vi nu på blandt andet på genbrug af byggematerialer, energioptimering og brug af materialer, som har lav påvirkning på miljøet. Analysen skal vise os, hvilke af disse tiltag, som giver størst grøn gevinst, og hvor vi skal sætte vores fokus, siger Inge Sørensen, centerchef i Center for Ejendomme i Ishøj Kommune, som står bag renoveringen af Brohuset.

Viden kan bruges i andre projekter

Eksempler på forbedringer kunne være at spare på CO2 ved at bruge træ som byggemateriale i stedet for jernbeton og mursten, som generelt er mere belastende for miljøet.

En anden mulighed kunne være at sortere i byggeaffald og genbruge eller eventuelt reparere byggeelementer i stedet for at erstatte dem med nye. Endnu en mulighed kunne være at fokusere på isolering eller tekniske anlæg, der kan reducere energiforbruget i Brohuset.

- En stor sidegevinst ved denne analyse er, at vi som kommune opnår en generel viden om bæredygtighed, som vi kan bruge i vores fremtidige byggeprojekter. Større bæredygtighed behøver ikke at være dyrere, men den kræver, at man nogle gange bryder med traditionel tænkning. Og det får vi mulighed for nu, siger Inge Sørensen fra Center for Ejendomme.

Ombygningen af Brohuset forventes at være afsluttet i 2023.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?