14. april 2021
Oliver og Zander laver ild med et strygestål. Foto: Søren Schaadt Larsen
gallery icon

Se billedserie

Oliver og Zander laver ild med et strygestål. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første skoledag efter nedlukning: Frisk luft og gammel teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første skoledag efter nedlukning: Frisk luft og gammel teknologi
Sydkysten - 28. marts 2021 kl. 07:46
Af Søren Schaadt Larsen

Jeg har i hvert fald gået mine 10.000 skridt i dag. Jeg gik forkert nogle gange, lyder det med et grin fra Zander. Han sidder med syv klassekammerater fra Next i Ishøjs HTX-linje om et bål, hvor de holder hvert sit snobrød. De sidder og hygger og snakker og griner.

- Det er befriende at komme ud, lyder det fra de unge mennesker.

Efter at have modtaget hjemmeundervisning i flere måneder, har eleverne nu endeligt fået lov til at mødes udendørs til en gang undervisning. I den anledning har Next-HTX-klassens teknologi-underviser, Jeppe de Visser, givet dem en kreativ opgave.

De skulle finde vej fra Next i Ishøj til nogle shelters i ved Store Vejleå i Vallensbæk.

Forstå teknologi
- Normalt bruger de jo bare en gps, for at finde vej. Men i dag skulle de selv finde vej, som man har gjort tidligere, siger han og fortæller, at opgaven har til formål at lære dem lidt om teknologiforståelse.

Samtidig skal dagen være hyggelig, nu da de mødes første gang længe.

- Det handler om trivsel. De har behov for at mødes, forklarer Jeppe de Visser og forklarer opgaven:

- De skulle først prøve at komme herud ved at spørge om vej, og bagefter ved hjælp af et kort. Til sidst fik de et par gps-koordinater, forklarer Jeppe de Visser.

Den del af opgaven lykkedes fint - selv om nogle af eleverne kom ud på nogle lidt længere gåture.

På trods af det, ser eleverne ud til at hygge sig, mens de sidder og laver snobrød og snakker sammen:

- Det er fedt, og bedre end at sidde derhjemme foran skærmen, siger Zander.

- Det har været lidt mærkeligt, at sidde derhjemme. Det har været sværere at følge med, når man sidder selv, forklarer Oliver.

- Det er dejligt, at snakke sammen igen. Det rart at mødes, siger Oliver.

Strygestål
Inden eleverne kunne hygge med snobrød, blev de stillet endnu en opgave - for når man skal lave snobrød, skal man have ild.

- De fik lov at forsøge at lave ild ved at gnide to stykker træ mod hinanden. Herefter prøvede de med strygestål og det lykkedes, siger Jeppe de Visser.

Eleverne er tilbageholdende med at vise, hvordan det lykkedes at få ild i en smule halm, men Oliver og Zander bliver alligevel overtalt:

- Det tog noget tid før, siger han og henviser til bålet og en lille grill, hvor ilden brænder.

Efter nogle solide stryg med strygestålet, hvor gnisterne står ud på halmen, begynder det at ryge og en nogle flammer opstår.

- Yes!, siger Oliver.
- Det gik vildt hurtigt den her gang, siger Zander, som sidder og skærmer det lille bål, mens de stolte viser det frem.

Da successen er kommet til alle klassekammeraternes kendskab, bliver det lille bål trådt ned og slukket. Eleverne går tilbage og snakker, for snart foregår undervisningen igen bag computerskærmen - og sådan bliver det nok ved lidt endnu, mener Jeppe de Visser:

- Der går nok desværre lidt tid før vi ser dem igen på fuld tid.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?