11. maj 2021
Her er det Michael Petersen med familie, som er ude at samle ind. Foto: privatfoto.
Her er det Michael Petersen med familie, som er ude at samle ind. Foto: privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot indsamling i regn og slud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot indsamling i regn og slud
Sydkysten - 14. april 2021 kl. 14:26

Søndag den 11. april holdt Kræftens Bekæmpelse landsindsamling og Solrød Lokalforening havde dækket 40 af de 91 ruter, der er i kommunen.

- Vi har nogle seje indsamlere i kommunen, siger formand Birgitte Lauridsen og fortsætter:

- De trodsede regn og slud og fik indsamlet det flotte beløb på 108.320 kr. ind. En stor tak skal lyde til hver og en og også til alle dem, som gav et bidrag.

I år modtog lokalafdelingen kun bidrag på MobilPay på grund af corona, så man var lidt spændte på, hvordan resultatet ville blive, men det har aldrig været så stort som i år.

- Flere indsamlere og bidragsydere savnede dog den velkendte bøtte, da alle ikke har MobilPay, men nu evaluerer vi i bestyrelsen og tager stilling til, hvad vi gør fremover, siger lokalformanden.

Da lokalafdelingen ikke havde indsamlere til at dække hele kommunen, vil flere borgere modtage en pjece og et girokort i deres postkasse, så der vil stadig være en mulighed for at bidrage. Her er der igen nogle frivillige, som har budt ind på den opgave, også en stor tak til dem.

- Tak til SuperBrugsen i Havdrup, Meny i Solrød og Solrød Vandværk, som havde sponsoreret myslibar, frugt og drikkedunke til alle frivillige.

Tilbagemeldingerne fra indsamlerne var, at det var koldt og vådt, men hyggeligt. De blev positivt modtaget overalt, og flere har allerede meldt sig klar til næste års indsamling, fortsætter Birgitte Lauridsen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?