6. marts 2021
Der kommer flere pædagoger i Vallensbæks daginstitutioner. Dermed stiger priserne også. Til gengæld bliver der ingen kompensation til forældre, der holder deres børn hjemme fra institution.
Der kommer flere pædagoger i Vallensbæks daginstitutioner. Dermed stiger priserne også. Til gengæld bliver der ingen kompensation til forældre, der holder deres børn hjemme fra institution.
Foto: Søren Kjeldgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere pædagoger i Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere pædagoger i Vallensbæk
Sydkysten - 21. februar 2021 kl. 12:35
Af Janus Spøhr

Kommunens skoleelever skal være blandt landets 25 procent bedste, og det starter allerede, inden børnene kommer i skole. Derfor er det glædeligt, at Vallensbæk Kommune nu får bedre normeringer i dagtilbuddene.

Sådan lød den indledende bemærkning fra den konservative Ricky van Overeem, der er formand for børne- og kulturudvalget i Vallensbæk.

- Vi har store forventninger til børnene i kommunen. Når vi siger, at eleverne skal være blandt de bedste, skal vi levere, og derfor er det godt, at vi bedre normeringer. Det er et fokus for os, og vi skal ikke kun have flere hænder, vi skal også have kvalitet for pengene, sagde han på onsdagens byrådsmøde og fortalte, at der de seneste par år er ansat 20 flere pædagoger.

De knapt tre millioner kroner til bedre normeringer kommer, efter at regeringen og støttepartierne indgik en finanslovsaftale, som skal sikre flere hænder til landets daginstitutioner.

- Alle børn skal have en god start på livet. Forældre skal være trygge, når de afleverer deres børn. Vi vil sikre høj kvalitet, lød det fra Erdal Colak fra Socialdemokratiet.

Mere forældrebetaling
I mange kommuner er det sådan, at forældrene betaler 25 procent af det beløb, som kommunen bruger på daginstitutionerne. Det betyder, at forældrebetalingen også stiger fremover. Ifølge udvalgsformanden bliver det 88 kroner om måneden per vuggestuebarn og 43 kroner om måneden for et børnehavebarn. Dermed vil Vallensbæk Kommunes daginstitutioner stadig være blandt de billigste på vestegnen.

- Når vi er blandt de billigste, skyldes det, at vi driver institutionerne for færrest penge. Vi støtter sagen, lød det fra Kenneth Kristensen Berth, der blev suppleret af socialdemokraten Søren Wiborg.

- Vi har ringere normeringer i Vallensbæk, og derfor bruger vi færre penge, sagde han.

Ingen suspendering
På byrådsmødet havde Dansk Folkeparti foreslået, at forældrebetalingen for dagtilbud suspenderes i de tilfælde, hvor forældrene forpligter sig til at holde deres barn hjemme i perioden foreløbig frem til og med 31. marts 2021.

- Der er flere børn i dagsinstitutioner end normalt. Hvis vi kan reducere antallet af børn, der kommer, er det godt, sagde Kenneth Kristensen Berth om forslaget, der blev støttet af Socialdemokratiet.

- Det er pinligt, hvis vi ikke bruger alle midler i værktøjskasse for at forebygge corona. Det her er relativt simpelt enkelt værktøj, sagde Søren Wiborg.

Selv om to ud af byrådets tre partier var positivt stemt for forslaget, som er blevet gennemført i blandt andet Københavns Kommune, var der ikke noget flertal, da Det Konservative Folkeparti sidder på otte ud af 15 mandater.

- Der er et stort behov for pasning i institutioner. Fremmødeprocenten ligger på 90. Børnene har behov for sociale aktivitet. Kigger vi på smitterisiko, viser foreløbige data, at der er smitte blandt 0-5, men de giver ikke smitte videre. Der har været fire smittede børn den seneste måned. Hvis vi giver et økonomisk incitatement til ikke at sende børnene i institution, kan det både ramme børnene, som ikke ser deres venner, og forældrene, der også skal arbejde, når de er derhjemme, sagde Ricky van Overeem.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?