23. maj 2018
Beredskabschef Lars Robetjé er ikke enig med kritikerne.
Beredskabschef Lars Robetjé er ikke enig med kritikerne.
Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør: Der vil komme lige så mange brandmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør: Der vil komme lige så mange brandmænd
Sydkysten - 18. januar 2018 kl. 18:27
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget af kritikken af besparelserne på det østsjællandske beredskab rammer ved siden af. Det mener den øverste leder i Østsjællands Beredskab, beredskabsdirektør Lars Robetjé.

arrow Læs også: Brandmand: Havn og værtshus er farlig cocktail uden dykkerberedskab

Han siger, at der også fremover vil komme lige så mange brandmænd til en given hændelse, som der gør i dag.

- Hvis der er brug for seks mand i dag, kommer der også seks mand i morgen. Hvis der er brug for 10 mand i dag, kommer der også 10 mand i morgen, siger Lars Robetjé, som understreger, at også responstiden - altså tiden, mandskabet bruger på at komme frem - vil være den samme.

Beredskaberne i de otte østsjællandske kommuner - Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Roskilde og Høje-Taastrup - blev lagt sammen den 1. oktober 2015 for at skabe synergier på tværs af kommunegrænserne. Og det er de synergier, der skal hentes nu, påpeger Lars Robetjé. Han sammenligner situationen med et supermarked, hvor der er 15 kasser, men kun kunder til fem af dem. Det giver ikke mening at have alle kasserne åbne i sådan en situation, lyder det fra beredskabsdirektøren. Den nye risikobaserede dimensionering, RBD - planen, der sikrer, at brandvæsenet kan yde den rette indsats - bygger på data fra 10 år, og herfra ved man, at der i dag er 6,5 ture i gennemsnit hvert døgn. Det er der taget højde for i den nye RBD, der i denne tid ligger til politisk godkendelse i de otte kommuner.

Flere folk med en beredskabsfaglig baggrund, senest i denne udgave af avisen, har kritiseret, at der fremover kun bliver sendt fire mand afsted i stedet for seks. Det vil betyde, at holdets to røgdykkere ikke kan gå ind til branden, før kolleger fra en anden station ankommer, da de ikke har to røgdykkere som sikkerhed, hvis noget skulle gå galt inde på brandstedet, lyder det. Hertil siger Lars Robetjé, at der de sidste ti års tid er blevet sendt fire mand afsted fra stationerne i både Roskilde og Greve.

Basisberedskab
I hans øjne gør det ikke noget, at mandskabet fremover kan komme fra to forskellige stationer - og det vil ikke nødvendigvis betyde længere køretid, for det afhænger af stationernes strategiske placering. Skulle der være længere køretid fra den ene af stationerne, er det ikke ensbetydende med, at indsatsen ikke kan iværksættes næsten samtidigt:

- Når mandskabet ankommer, laver holdlederen en situationsbedømmelse og giver så ordrerne videre, inden man iværksætter indsatsen. Her går der to-fire minutter, og på den tid kan holdet fra nabostationen nå at ankomme, siger Lars Robetjé.

Han understreger, at RBD'en skal ses som en form for basis- eller minimumsberedskab, som er blevet kommenteret af Beredskabsstyrelsen og skal godkendes i de otte byråd. I praksis vil der komme til at være et højere beredskab, siger Lars Robetjé.

- Hvis man øger materiel og mandskab i forhold til RBD'en, skal man ikke spørge om lov, men man må ikke ligge under. Det er sådan, RBD'en er tænkt.

Ifølge beredskabsdirektøren er hver en sten blevet vendt i jagten på at finde de nødvendige besparelser, som er pålagt af regeringen. Der er skåret på administration, ledelse og det forebyggende arbejde, og udstyr og køretøjer er solgt fra.

- Alt har været oppe at vende, siger Lars Robetjé, som også understreger, at der endnu ikke er taget nogen beslutning om personalestruktur eller stationsplaceringer - det bliver der først taget stilling til, når RBD'en er godkendt.

arrow Hörup om lukning af brandstation: Mursten skaber ikke tryghed
19. januar 2018 kl. 15:29 Opdateret: kl. 15:29
arrow Politisk bekymring for responstiden
19. januar 2018 kl. 13:49 Opdateret: kl. 13:13
arrow Køge Bugt risikerer at stå uden dykkerberedskab
19. januar 2018 kl. 13:44 Opdateret: kl. 12:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk