15. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det skal være slut med post fra kommunen i e-boks i weekender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skal være slut med post fra kommunen i e-boks i weekender
Sydkysten - 07. april 2021 kl. 13:09
Af Emil Abkjær Kristensen

Greve: Det skal være slut med, at kommunen sender breve ud i borgernes e-boks i weekender og helligdage.

Det var budskabet i Socialdemokratiets såkaldte initiativretsforslag på mandagens byrådsmøde, og det var der opbakning til at undersøge nærmere fra samtlige af byrådets partier.

- Vi har stillet forslaget, fordi vi har fået mail fra flere borgere, der har modtaget post fra kommunen på dage, hvor de ikke kan komme i kontakt med den, lød det fra Heidi Serny (S).

- Er man en sårbar familie, så skal der ikke meget til, før det hele vælter. Vores forslag vil ikke have en stor betydning for medarbejderne, men det har en stor indvirkning på borgernes hverdag.

Det mødte straks opbakning fra Mehmet Dogru (EL).

- Jeg er forundret over, at det skal være et politisk forslag. Det burde være en selvfølge, sagde han.

Jeg kan se, at det er et forslag, som også har været fremme i andre kommuner, og det er fint, hvis der er noget, vi kan gøre ved det, lød det fra Liselott Blixt (DF).

Hos Venstre var der også opbakning.

- Vi kan sagtens bakke op, velvidende at vi ikke ved, hvordan det fungerer i praksis. Men det er relevant at se på, om vi kan gøre noget, sagde Marc Genning (V).

Brigitte Klintskov Jerkel (K) bakkede også op, men var usikker på, om det kan lade sig gøre.

- Jeg bakker op, og så må vi undersøge, om det kan lade sig gøre. Men der sidder også sagsbehandlere og træffer afgørelser om fredagen, og de skal sendes ud til borgerne. Men vi skal kigge på det, for det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til de sårbare borgere.

Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i økonomiudvalget, som skal se nærmere på mulighederne.-

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?